- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
159

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - Harriet Bentzon: Nogle Erindringer om Holger Drachmann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

159 Nogle Erindringer om Holger Drachmann



Og Holger gik til Maskerader i Studenterforeningen, og vi var
henrykte for at se ham i Udklædning, een Gang som calabresisk
Røver, een Gang som Dante, men aller bedst husker jeg ham
udklædt som Skolepige. Han var saa køn med et blaat Baand
om sit krøllede Haar. Moder var i Færd med at sy Linned til
mig og gav ham to ufuldendte Chemiser til Mamelukker. Han
havde et Langsjal om Skuldrene og Moder sagde til ham: „Det
maa du passe paa, Holger, fordi du har laant det af Fru
Jeri-chau." Bølgerne gik nok meget højt ved Festen, men den lille
Paamindelse blev i hans Hjerne, selv da den blev meget
om-taaget, og han havde paa en eller anden Vis erhvervet en Kurv,
som han puttede Sjalet i. En Del af Hjemvejen blev vist
tilbagelagt paa Knæerne (Chemiserne blev da aldrig Chemiser
mere), og det dyrebare Sjal hang desværre halvvejs ud af
Kurven og slæbte i Sølet, men den gode Vilje havde han haft

Saa kom den Dag, da han bragte sin unge bornholmske
Brud til Hjemmet, „Belli", som hans Kælenavn til hende var,
og to Aar senere deres Bryllupsdag. Hvor var de smukke begge
to! Hendes Brudedragt var hvid med sorte Striber. Det var jo
ikke saa korrekt, men det Tøj havde Holger nu givet hende
kort i Forvejen, og Hartkornet var ikke til mange fine Dragter
Den eneste Bryllupsgæst var Viggo Hørup, som var Forlover,
og hvis en hyggelig og harmonisk Bryllupsdag kunde give
Varsel for Fremtiden, saa burde den Fremtid have været fredelig.

I den Tid, der nu kom, vendte Holger sig fra Hjemmet. Det
var maaske ikke saa underligt. Fader havde været en streng
Fader imod ham, ængstelig over for hans Uregelmæssigheder og
alt for pligtopfyldende selv til at kunne forstaa, at man kunde
lade være at læse sine Lektier og dog blive til noget. Og han
var for sober til at turde udlægge som Genialitet hos sit Barn
de Symptomer, der lige saa godt kunde se ud som Vildskab og
Upaalidelighed. Maaske har denne Mangel paa Forstaaelse givet
Stødet til den noget pralende Selvhævden, som allerede findes i
tidlige Breve til Fader. Skønt, den gik vel dybere, ellers havde
den neppe hængt saa trofast ved. Under alle Omstændigheder,
Holger viste sin unge Uafhængighed ved ikke at komme i
Hjemmet, hvorimod jeg godt kan sige, at hans Hustru kom daglig.
Adskillelsen varede ogsaa kun kort. Fader rørte hans Hjerte ved
paa Udstillingen anonymt at købe hans store Maleri fra Kri-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free