- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
161

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - Harriet Bentzon: Nogle Erindringer om Holger Drachmann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

161 Nogle Erindringer om Holger Drachmann



hans Arbejdsværelse var en Helligdom, som de ikke maatte
betræde, vidste de dog godt, at han ikke stod for en sagte Banken
paa Døren, men altid endte med at lukke op og sige: „Naar I
vil sidde ganske stille i den Krog og se Billeder, —" Naar han
gik til Byen, bragte han gerne en lille Gave hjem med; men
han og Moderen var enige om, at det skulde være saa
pædagogisk; der skulde kun være een Ting, og Børnene skulde skiftes
til at være den lykkelige for at lære ikke at være skinsyge.
Men halvt skamfuld listede han altid en lille Pakke op af en
anden Lomme med „bare en lille bitte Ting" til de andre.

Jeg husker en Gang, hans ældste Søn havde faaet et
Ræveskind af sin Bedstefader Culmsee, en hel, dejlig Ræv med Hoved
paa, som skulde ligge udenfor hans Seng. Han var forfærdelig
glad for den og gik og kælede for den. Om Eftermiddagen satte
han sig hen ved Siden af sin Fader og sagde: „Far, hvad gør
Ræve?" „De bider Kyllinger og smaa Harekillinger, —" Holger
boltrede sig ligefrem i Rævens Ugerninger. Men pludselig rejste
Drengen sig, løb ind og hentede Ræven og smed den i en mørk
Krog. Saa huskede Holger jo paa Rævebælgen og blev ked af
at have forstyrret Drengens Glæde og prøvede paa at vadske
Rævens Karakter lidt hvidere. Men det er ikke saadan at tage
sine Ord i sig igen over for Børn, og han endte med at sige, at
„det var derfor, Bedstefar skød den." — Ja, Børnene havde et
lykkeligt Hjem, og mange glade Timer havde vi andre med
Holger i de Aar. Jeg har aldrig kendt nogen, der holdt af Musik
paa en saa elskværdig Maade som Holger. Han var saa lidt
blaseret og saa taknemmelig mod enhver, der vilde spille eller
synge for ham, og jeg tænker med Tak paa saa mange Aftener,
i hans Hjem, i det gamle Hjem i Bredgade og senere i mit
eget unge Hjem, hvor Holger spredte Festivitas om sig.

Det var de berygtede „Ostende—Brügge" Dage, hans
„Fra-faldstid", da saa mange af hans gamle Venner — med Rette —
vendte ham Ryggen. Men det var ikke med Rette, at det blev
sagt: „Han er nu kun pater familias. Han uddanner sig til
Bedsteborger og vil puge Penge sammen til Børnene." Hans
„Frafald" havde intet med Hustru og Børn at gøre. Han tog
Afstand fra den franske realistiske Retning; det maatte han ifølge
sin Natur, og hans Venner burde have givet ham Lov dertil. Men
han lod sig ogsaa af rent personlig Uvilje mod en enkelt Mand

Tilskueren 1908 II

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free