Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - Harriet Bentzon: Nogle Erindringer om Holger Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
Nogle Erindringer om Holger Drachmann
men han var ikke selv glad trods al Sang og Klang. En Nat, da
det var det vildeste Tordenvejr, jeg nogensinde har set, kom han
slet ikke hjem, og jeg blev efterhaanden meget bange. Han kom
om Morgenen og fortalte meget fornøjet, at han havde siddet i
et Telt paa Stranden og nydt det vidunderlige Syn. Men senere,
da vi gik alene sammen og talte om hans Forhold, sagde han:
„Uvejret vilde ikke, og den naadige Lungebetændelse, som jeg
tidt udæsker, vil heller ikke sætte Slut paa Sagaen om Holger
Drachmann." Nu har den naadige Lungebetændelse sat sit
Punktum — paa det selv samme Sted, hvor vi den Gang færdedes
sammen, og jeg tænker med Tak og Vemod paa min store
Halvbroder. Men rigtig bedrøvet er jeg kun over een Ting.
Mange Baand har Holger knyttet, og mange har han løst. For
mange Mennesker har han kastet Glans over et Afsnit af deres
Liv, for nogle blev han selve Livets Indhold. Det kunde den
enkelte ikke blive for ham, og man har kaldt ham troløs, troløs
mod Kvinder, troløs mod sine Børn, troløs mod sine Venner.
Han har svaret: Jeg er Hav." Men han har ogsaa haft andre
Ord at sige om den Ting. En Gang, da jeg som ung Pige sad
og læste i Karl Elzes Bog om Lord Byron, tog Holger Bogen
ud af Haanden paa mig for at se, hvad det var. Jeg var just
ved det Sted, hvor der tales om Byrons Kærlighed til Miss
Cha-worth. Der stod, at Washington Irving beskyldte ham for med
Forsæt at ruge over sine gamle Skader, fordi han vidste, at dette
Erindringsrugeri var en Guldgrube til Poesi for ham. Holger
kastede rasende Bogen hen ad Bordet: „Tror de Asener, man
frembringer den herligste Poesi, der er skrevet i Verden, ved
kunstlet Føleri? Er det ikke den højeste og skønneste Troskab,
der efter 13 Aars Forløb kan give sig Udslag i et Digt som „the
dream"?" — Jo, det er Digterens Form for Troskab, og den
kunde man ogsaa have krævet af Holger. Han har haft den
mod een Kvinde og mod enkelte Venner. Var ikke „Skyggen"
en værdig Tak til stakkels Wiese for hans trofaste, ofte lidt
ringeagtede Venskab? „Brevet om Jan Steen", er det ikke den
yndigste Mindesang over hans Ven, Holger Roed? Men det er
ogsaa sket, at han med egne Hænder har fornedret det, der een
Gang var ham helligt. Naar et Baand var bristet, og naar Aarene
var gaaet, kunde han da ikke have sagt: „Derfor har jeg
elsket det Menneske, og derfor havde vi det godt sammen saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
