- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
171

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - Emil Meyer: Krisen i 1907

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Krisen i 1907

171

tilbagebetale deres Depoter avle en sand Guldhunger, der i Løbet
af faa Uger berøvede det evropæiske Marked ca. 70 Millioner
Dollars i Guld paa et Tidspunkt, da det daarligt kunde
undvære dem.

Men man tager Fejl, naar man tror, at denne amerikanske
Episode havde anden Betydning end at give Bevægelsen i
Evropa en særegen Form. Heller ikke den Omstændighed, at
den Rystelse, som særlig Berlinerbørsen var Genstand for i
Marts, blev indledet ved Krisetegn i New York, maa opfattes
paa den Maade, at det var det uskyldige Evropa, som maatte
lide under de Fejl, som Amerikanerne begik. De forenede
Stater har — paa Grund af deres mangelfulde
Kreditorganisation og af andre Aarsager — i de sidste 50 Aar ofte været
Stormcentret. De første Symptomer paa Krise viste sig baade
1857 og 1873 i Amerika. Men dette betyder ikke, at de
evropæiske Krisetilstande var en Følge af de amerikanske.
Betingelserne for en Krise var paa Forhaand til Stede lige saa vel
paa denne som paa hin Side af Atlanterhavet, og da ét Sted
maa være det første, hvor den bryder ud, er det ikke
unaturligt, at den kommer først dér, hvor Foretagelsesaanden og
Tilbøjeligheden til at gaa paa er størst.

Som ovenfor nævnt, udgjorde det Beløb i Guld, som de
forenede Stater berøvede samtlige evropæiske Lande i Efteraaret,
omtrent 70 Millioner Dollars, et Beløb, der under normale
Omstændigheder ingenlunde behøvede at gøre noget overvældende
Indtryk paa de evropæiske Pengemarkeder. Verdensproduktionen
af Guld var i Aaret 1906 ca. 1500 Millioner Kroner, medens den
5 Aar i Forvejen kun var 980 Millioner. Forskellen i den
aarlige Produktion er altsaa 520 Millioner Kroner eller omtrent
140 Millioner Dollars. Men Guldudførselen fik en saa indgribende
Betydning, fordi de store evropæiske Hovedbanker, særlig den
tyske Reichsbank, allerede før den begyndte havde et uheldigt
Forhold mellem deres Metalbeholdning og deres Seddeludstedelse.
Dette var atter Følgen af en længere Tids Udvikling og særlig
af den stærke Anspændelse af alle Virksomheder i Løbet af
1906 og en Del af 1907.

Nogle Tal vil illustrere Bevægelsen i denne Henseende. I
Løbet af Aaret 1906 voksede den tyske Reichsbanks
Vekselportefølje og Lombardlaan fra henholdsvis 1227 og 204 Millioner

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free