- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
175

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - Emil Meyer: Krisen i 1907

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Krisen i 1907

175

Priserne paa Fødemidler har ikke fulgt den samme
Bevægelse som Mineralpriserne, d. v. s. de har været med i den
stærkt opadgaaende Bevægelse, som for deres Vedkommende
indtraf tidligere end for Mineralierne, men de har ikke været
ramt af det paafølgende Prisfald. Kødpriserne er i England i
Løbet af 1907 faldne en ren Bagatel, medens Kornsorternes Pris
er stegen, saaledes Hvede fra 26 sh. 1 d. til 34 sh. 6 d., Byg
fra 23 sh. 11 d. til 26 sh. 10 d. og Havre fra 17 sh. 3 d. til
18 sh.

Det er naturligt, at Svingningerne i Priserne paa Kød og
Korn ikke løber parallelt med Mineralprisernes Svingninger.
Dels øver selvfølgelig det vekslende Høstudbytte den største
Indflydelse, og dels følger Svingningerne i Efterspørgselen ikke
nøjagtigt den samme Bane. Den stiger i den opadgaaende
Periode, fordi Arbejdslønnen stiger, og Antallet af beskæftigede
Arbejdere bliver større, og den maa ogsaa have Tendens til
Nedgang, naar Omslaget kommer; men denne Nedgang indtræder
senere og langsommere end Nedgangen i Efterspørgselen efter
Industriens Hjælpemidler, fordi Standsningen i den industrielle
Anlægsvirksomhed først efterhaanden fører Arbejdsløshed og
Nedgang i Lønnen med sig.

Denne Følge af den indledede industrielle Depressionsperiode
har dog allerede begyndt at vise sig, navnlig i Amerika, hvor
den har givet sig Udslag i en stærk Tilbagevandring af
evro-pæiske Arbejdere. Ogsaa andre Steder kan den spores. Ved det
tyske offentlige „Arbeitsnachweis" var der for hver 100 ledige
Pladser i Maanederne Juli, August, September, Oktober og
November 1906 henholdsvis 105, 98, 91, 107 og 134
arbejdssøgende, men i de tilsvarende Maaneder af 1907 henholdsvis
115, 107, 101, 123" og 150.

III

For Danmarks Vedkommende har de sidste Aars Udvikling
vist de samme Symptomer som Tyskland, og Udslaget har endda
delvis været kraftigere. Hvad Prisniveauet angaar, har selvfølgelig
Priserne paa Verdensartiklerne i det hele og store maattet være
de samme som i det øvrige Evropa, saa at de engelske Indekstal
i og for sig ogsaa kan gøres gældende for Danmarks
Vedkommende. Men yderligere har Statens statistiske Bureau i sit sidste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free