- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
177

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - Emil Meyer: Krisen i 1907

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Krisen i 1907

177

for vort Land, at vor Diskonto var højere end noget andet
Lands. Der er imidlertid i dette Forhold intet som helst, der
kan give grundet Anledning til Forundring. Naar Landene ved
høje Diskontosatser ruster sig til at drage disponible Kapitaler,
særlig Guld, fra hverandre, kommer et lille Land, der drages
med ind i Kampen, let i en saare vanskelig Situation, som
tvinger det til at tage skrappe Forholdsregler. Sagen er jo
simpelthen den, at en Udvandring af nogle Millioner, som for et
Land med Frankrigs Guldforraad er ganske umærkelig, kan for
Danmark betyde en Aareladning, som sætter Sedlernes
Indløselighed og hele Landets Kreditbasis i den alvorligste Fare. Hvis
et Land som Danmark kommer i den Situation, at de andre
Lande kan stille Krav til det om store kontante Betalinger, er
det nødt til at værge sig. Denne Situation var indtraadt i 1906
og 1907 paa Grund af Forhold, der bundede i hele det sidste
Tiaars økonomiske Udvikling. Her skal foreløbig dvæles ved de
Forholdsregler, hvormed man søgte at give Ondet det mindst
mulige Omfang. Den første Foranstaltning efter
Diskontoforhøjelsen til 7% var den midlertidige Forandring i Nationalbankens
Seddelfundering ved Kundgørelsen af 22. November. Medens de
hidtil gældende Bestemmelser fastsatte, at alt hvad Banken
udstedte over 38 Millioner Kroner, skulde være dækket af
Metalfonden, bestemte den omtalte Kundgørelse, at der ikke sættes
nogen bestemt Grænse for det Beløb af Sedler, der ikke er
metaldækket, dog med den Modifikation, at Metalfonden altid skal
udgøre mindst Halvdelen af den cirkulerende Seddelmængde, og
at der af det Beløb, hvormed den ikke metaldækkede
Seddelmængde overstiger 38 Millioner Kroner, svares en 5 %’s Afgift
til Statskassen. Formaalet med denne Foranstaltning var tydelig
nok det, at Banken derved blev i Stand til at afgive noget af sin
Guldbeholdning uden at indskrænke sin Seddeludstedelse og
altsaa uden at afvise de legitime Krav, der stilledes til den om
Laan og Diskontering. Men den var selvfølgelig ikke noget
Universalmiddel. De nye Funderingsmidler krævede naturligt nok
vedblivende et betryggende Forhold mellem Seddeludstedelse og
Metalbeholdning, og for at opretholde dette blev en yderligere
Diskontoforhøjelse en absolut Nødvendighed.

I Henseende til Udtømmelse af Landets disponible Kapital

Tibkueren 1908 12

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free