- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
180

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - Emil Meyer: Krisen i 1907

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

180

Krisen i 1907

med Kontanter. Derved fik vor Guldbeholdning den usædvanlige
og faretruende Reduktion.

Om dette nu er et rent forbigaaende Fænomen, eller om det
faar en dybere indgribende Virkning, beror paa, om de fra
Udlandet laante Kapitaler gennemgaaende har faaet en saadan
Anvendelse, at denne giver Landet Midler til i forholdsvis kort Tid
at forrente og amortisere Laanene. For en stor Del har dette,
navnlig i de seneste Aar, ikke været Tilfældet. Skylden herfor
ligger paa mange Steder, men de mest iøjnefaldende Momenter
er det overdrevne Byggeri og den vidtgaaende Spekulation i
Aktier og Byggegrunde.

At det sidste Moment — Spekulationen — har en indgribende
Betydning i denne Henseende, kan ved første Øjekast synes
urimeligt. At en Akties Kurs drives op fra 100 til 150, eller at
en Byggegrunds Pris stiger fra 50 til 100 Kroner pr. Kvadratalen
kan synes at være et privat Mellemværende mellem Køber og
Sælger. Hvad den ene taber ved at betale for dyrt, vinder den
anden. Og for saa vidt Prisen stiger uden Ejerskifte, kan det
synes at være uden anden Betydning end en forandret Notering
i Ejerens Bøger. 1 begge Tilfælde synes den spekulative
Prisstigning ikke at have foraarsaget noget Kapital forbrug. Men Sagen
er i Virkeligheden ikke saa simpel. Paa forskellige Maader faar
Aktiespekulationen direkte og indirekte Virkning paa de reelle
Kapitalforhold.

For det første giver en spekulativ Stigning i Aktiekurserne
Anledning til forcerede Kapitalanlæg, idet den bidrager til
Stiftelse af nye Aktieselskaber og Udvidelser af de bestaaende. De
nye Aktier er enten direkte Repræsentanter for udvidede
Kapitalanlæg, for saa vidt det drejer sig om industrielle Selskaber,
Byggeselskaber, Dampskibsselskaber osv., eller ogsaa foraarsager
de dem indirekte, for saa vidt Stiftelsen og Udvidelsen angaar
Bankforetagender. Men selv bortset fra dette Forhold har selve
Kursbevægelsen sin store Betydning, fordi den for de enkelte
Individer skaber Formuer og Indtægter, som sete fra Samfundets
Synspunkt er fiktive. Den som paa Grund af Kursstigningen
sælger Aktier eller Byggegrunde, der har kostet ham 100,000
Kroner, for et Beløb af 125,000 Kroner, har en Fortjeneste af
25,000 Kroner, og kan i Forhold hertil udvide sit Forbrug,
medens Køberen, saalænge Kursen vedbliver at være høj, ikke har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free