- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
185

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - Emil Meyer: Krisen i 1907

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Krisen i 1907

185

ling og Kapitalanlæg. Ifald Samfundets Kapitalforøgelse gik for
sig paa den Maade, at alle, der opsparede Kapital, selv anlagde
den produktivt, vilde vi formodentlig ikke af den Grund blive
forskaanede for Kriser. Hvis Folk i større Omfang gav sig til at
bygge Huse paa et Tidspunkt, hvor der snarere var Trang til,
at der byggedes Dampskibe eller anlagdes Jernbaner, vilde der
snart fremkomme et Misforhold mellem Efterspørgsel og Tilbud.
Og Produktionsfejltagelser af denne Art vil altid kunne indtræde,
fordi det ved saadanne faste Anlæg ikke gælder om at rette sig
efter den eksisterende Efterspørgsel, men til en vis Grad at gætte
sig til Fremtidens Behov. Men hvad der ikke vilde kunde
indtræde under saadanne Forhold, er det Misforhold mellem
Kapitalopsamling og Kapitalanlæg, som kan fremkomme derved, at
de, der opsparer Kapital, og de, der anvender den, ikke alene
er forskellige Personer, men oven i Købet ikke kommer i direkte
Berøring med hinanden. Naar Kapitalopsparingen for en stor Del
foregaar paa den Maade, at de, der sparer en Del af deres
Indtægter, indsætter de opsparede Beløb i Banker og andre
Kreditinstitutioner, medens de, der anlægger Kapitaler, laaner dem hos
disse Institutioner, saa er der skabt en Mulighed for, at
Opsparingerne i nogle Aar overstiger Anlæggene, medens der kommer
andre Aar, hvor Anlæggene og Forbruget overstiger Opsparingerne.
En dyberegaaende Analyse af dette Forhold og dets
samfundsmæssige Følger vilde kræve en selvstændig Afhandling, men en
Pegen derpaa maa være tilstrækkelig til at vise, hvorledes det
bidrager til at fremkalde Depressions- og Opgangsperioder. Med
særligt Hensyn til den nuværende Situation har det den
Betydning, at det giver et Bidrag til Forstaaelsen af, hvorfor f. Eks.
Tyskland og Danmark har været ramt haardere af den
nuværende Krise end England. Dette ligger nemlig blandt andet i,
at engelske Industridrivende i langt højere Grad end danske og
tyske har været i Stand til at foretage Udvidelserne af deres
Anlæg ved Hjælp af de Kapitaler, som de selv opsparede.
Derfor har der i England været en større Harmoni mellem
Opsparing og Anlæg.

Emil Meyer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free