Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - Kristian Zahrtmann: Nogle Erindringer fra mit første Ophold i Civita d’Antino
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nogle Erindringer fra mit første Ophold i Civita d’Antino 187
Vi stirrede, intet kunde vi se. En Gut gik forbi. „Hvor langt
er der til Civita?" — „Halvanden Times Stigen." — „Kan du
være Fører?" — „Med Glæde." — Ja, sagde Skovgaard, saa
kan du jo klavre, jeg bliver her." — „Nej, ved du hvad, er vi
komne saa langt, saa skal du med." — Det var vanskeligt at faa
ham overtalt, men det gik. Opstigningen blev varm, af og til
hvilede vi, Føreren stod paa Hovedet. — Endelig naaede vi op,
det var henimod Middag. I Begyndelsen var Byen kun låve
Stalde for Geder og Æsler. Der var øde, ikke et Menneske, alle
sov til Middag. Vi naaede Midten af Byen. Der kom en gammel
Kone, dejlig at se paa. „Kan De sige os, hvor vi kan faa god
Vin?" — Ja, men hvor kommer I fra, Herrer?" — „Vi
kommer fra Rom." — „Hvem har dog vist jer til dette Sted?" —
»Det har en Model, som hedder Ambrogio, og han sagde, Vinen
er saa storartet" — „Ambrogio, det er min Søn, og I skal faa
god Vin." — Saa gik den gamle Kone som en Gazelle foran os
og ledte os til Familien Cerroni.
Hun hamrede med Dørhammeren; der gik en Stund og Husets
tre Døtre kom ud. De havde alle slumret over Væven, for varmt
var det „Tør jeg spørge, kan vi faa Vin, og er det muligt ogsaa
at faa lidt Mad?" — De var endnu ikke komne ret ud af
Søvnen, og vi saa vist underligt ud for dem. Det var tredive Aar
siden, at en Ikkeitaliener havde sovet en Nat i Civita. „Vort
Hus er Deres, og De skal faa alt, hvad vi formaar. Vil De ikke
gaa ind?" — „Tak, vi frygter Forkølelse ved at komme i
Skyggen, vi er saa ophedede." — „Der er en god Ild inde." — Vi
kom ind til den elskeligste italienske Familie, jeg nogen Sinde
har truffet. Alle tre Døtre arbejdede i Fællesskab paa at gøre et
saa hurtigt og veltillavet Maaltid som muligt. Vi fik det ganske
efter Ønske, kun maatte vi helt opgive at faa vor Fører med ved
vort Bord. Der blev bredt en hvid Dug for ham paa et Bord
i Vinduesfordybningen. — „Kan du mærke, hvor blødt her
opvartes?" sagde Skovgaard. — Jeg sad netop og tænkte derpaa
og paa, at jeg helst vil blive her." — „Du er lidt hastig, har
ikke set et eneste Motiv, du har Lyst til at male." — Ja
successiv, det er jeg ikke, men i disse Omgivelser maa det bedste
vokse i En." — Vi kom ud, saa Byen, Fontænen, det dejlige
store Torv, den gammeladelige Familie Ferrantes rosenrøde
Palads. Vi undrede os over en Kæde, der tung laa uden for Ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
