Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - Kristian Zahrtmann: Nogle Erindringer fra mit første Ophold i Civita d’Antino
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nogle Erindringer fra mit første Ophold i Civita d’Antino 191
Sport, at de unge Karle kom en lille Haandfuld Grus i Pigernes
store Vandkonkaer, naar de var naaede med dem paa Hovedet
op mod Byporten. Karlene lejrede sig nu om mig, det gjorde
mere Virkning. Der kom seks Piger paa Rad, hver stolt bærende
sin Konka med klart Kildevand. Der var seks unge Knøse, hver
med sin Haandfuld Jord, Vandet blev mudret, Pigerne rasende,
Konkaen i lynende Fart af Hovedet. Det gjaldt at hælde Indholdet
ud over den kære Voldsmand. Under Latter kunde, det ske, at
enten jeg eller mit Billede fik en Pøs. „Scusateci signore" og
Munterheden gav Ekko i Bjergene. — En Dag havde Raffaello
slaaet op med Faustina. Hun trøstede sin femtenaarige Ungdom
med Gaetano. Raffaello fnøs, over at hun ikke valgte en bedre,
og det ualmindeligt dejlige Silketørklæde, han for en Maaned
siden havde givet hende, tilbageerobrede han og rev det i mange
Smaastumper. Hver af hans Venner fik sin Strimmel, ogsaa jeg fik
en. Man fæstede den paa Hat eller Bryst som Tegn paa, at man
ikke billigede Faustinas Fantasier. — Pigerne hentede Kalk til
Syndacus’ Palads, der skulde udbedres. Herlige, dirrende af
Ungdom og Glæde bevægede de sig stadig op og ned ad Trapperne.
En Dag kom et muntert Tog: en af de rige Bønder havde
afhøstet Hans Arbejdere, Karle og Piger, havde med yppige
Rosenlænker og sejge Tove bundet ham fast til Æslet, hvorpaa han
red. De blæste Skalmeje, slog Tamburiner, dansede om ham, de
lo og støjede og løste ham først, da han havde givet nogle
Omgange Vin til dem alle. — En gammel Mand kom forbi, da jeg
havde travlt med at male tre af Kalkpigerne. De stod frisk
anlagte paa Billedet. Han stod længe og saa paa det, saa skød han
sit Ben hen over mit, som jeg sad og malede, satte sig halvt paa
mit Skød, halvt knælede han. I dyb Hengivelse trykkede han et
Kys paa den midterste Piges Ansigt. Han tog det med paa sine
Læber. Jeg fik travlt med at tørre dem rene for den giftige
Farve. Han havde aldrig set andre Billeder end Kirkernes, troede
at mit var helligt. Dette gentoges et Par Gange med andre. —
Høstarbejdet var skønt at se, Pigerne bar den gyldne Rigdom
til Tærskepladserne ved Byen, og naar de saa befriede for deres
Byrder igen slentrede ud for at hente ny Rigdom, gik de
omslyngende hinanden tre eller fire, som det kunde falde. De sang,
og kom de til et fremspringende Punkt satte de alle deres Munde
tæt sammen, at den unisone Klang kunde tone langt ud over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
