- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
192

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - Kristian Zahrtmann: Nogle Erindringer fra mit første Ophold i Civita d’Antino

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

192

Nogle Erindringer fra mit første Ophold i Civita d’Antino 192

Dalen. Lidt efter lidt blev de stolte hvide Okser drevne ned fra
Græsgangene i de højeste Bjergegne. De skulde tærske Sæden,
nu kom deres travle Tid. Paa hver Tærskeplads stod store, store
Hæs, Pladsen, der var brolagt, blev fejet ren, og Hveden lagt i
mægtige Dynger. Fire, seks ja otte Øksne blev spændt under et
Aag, de skulde med deres brede Klove træde Sæden ud af
Aksene. Alt Liv samledes om Tærskepladserne, Menneskene
havde travlt med ved Hjælp af store Koste at feje den udtraadte
Sæd i Hobe, saa skulde den gaa med Haandkraft op i Luften,
at Vinden kunde rense den for Avner. Tiggermunkene kom til,
hver med sin Pose, og den aftærskede Halm blev baaren ind i
Vinterstaldene.

Efter Høsten kom Festdagene. Det var anden, tredie og fjerde
Avgust. Sant Antonio, Santa Maria addolorata og San Lidano.
Hver Dag var der stor Gudstjeneste, store Processioner, men
sidste Dag, San Lidano, fejredes den største Fest. Da var alle i
deres allerbedste Stads, og alle Helgenerne var den Dag ude.
En rørende Devotion beherskede Folket. At bære Helgenerne
ansaas for Pønitense. Jo helligere Helgenen, desto større var
Syndsforladelsen. Ved Slutningen af den store Messe stilledes
Tilladelsen til at bære Helgenerne til Auktion. Santa Filomena,
som bæres af Jomfruer, gik i 27 Frcs., Sant Antonio i 16, Santa
Maria addolorata i 35, San Lidano i 60. Et af de store Lys 51/*
Frcs., de smaa 75 Centimer. Den fattige Befolkning havde sparet
sammen Aaret rundt for at være med til at bære. En velhavende
Enke købte Retten til at bære Santa Filomena, men lod hende
saa bære af seks Jomfruer. Saaledes kom de 27 Frcs. begge
Parter til Gode. Da Processionen havde været Byen rundt, fra
Vinduerne var bleven overdænget med friske Blomster og igen
naaede Torvet uden for Kirken, var Festen paa det højeste. To
store Musikkorps havde ledsaget den gennem Byens Gader, nu
skulde alle de andre Helgener gøre Honnør for San Lidano.
Røgelse steg i stor Mængde mod Himlen, Hostien blev
fremvist for Folket. Alle knælede ned i Guds lysende Sol.
Velsignelsen blev uddelt, og Troldkærringer og Kanonskud dundrede løs
i umaadelig Mængde. Larmen var øredøvende, Krudtrøgen tæt.
Undertiden gjorde den, naar den sollys smøg langs med Jorden,
at det saa ud, som om hele den pragtfuldt brogede Procession
bares paa en Sky. Femtusinde Kanonslag. Alle omliggende Byer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0200.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free