Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - Peter Jerndorff: Det danske Sprog paa den danske Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
Det danske Sprog, paa den danske Scene
Pyntede ud af deres Tale, som han kunde paavirke. Han gik til
en Begyndelse maaske lidt vidt. Jeg husker, at Michael Wiehe,
der iøvrigt aldrig havde været inde paa Forfinelsen, fik en haard
Bebrejdelse for overdreven Naturlighed i en Kritik i Dagbladet
i Oktober 1860 (den eneste fra den Tid, jeg mindes, hvor
Udtalen paa Scenen er bleven omtalt), fordi han, vel under
Paavirkning af Høedt, som Henrik i „Alferne" havde sagt:
„Den halle Maane med sit Lys
hal’ dem fordunkled."
Men det var maaske en Overdrivelse af Kritikeren, og i
hvert Fald har det kun været i en kort Periode af overdreven
Jævnhed, at Wiehe tillod sig sligt. Senere talte baade han og
Høedt et paa engang naturligt og sjelden rent Sprog.
Høedts Indvirkning paa Sprogets Naturlighed bevaredes og
fortsattes af den følgende Generation, hvor dog Damerne havde
lidt ondt ved at slippe de Fru Heibergske Traditioner med de
lukkede Vokaler. Særlig holdt de paa Smykke og kun (lukket y
og u). Jeg spurgte engang Fru Nyrop: „Hvorfor siger De
„Smykke? (lukket y) De siger jo dog aldrig „Lykke" (lukket y). „Nej,
det gør jeg ikke; men det hedder Smykke (lukket). Ikke sandt
Professor Hansen" (senere Etatsraad Peter Hansen, som dengang
var Direktør, og som netop kom forbi), „jeg ved nok, det hedder
Lykke (aabent), men hedder dette ikke Smykke (lukket)?" „Nej,
det maa vist være en Nykke (lukket) af Fruen," svarede
Professoren tørt.
Den tidligere Theaterdirektør, Kammerherre Fallesen, havde
derimod sikkert givet Fruen Ret, han kunde aldrig faa Vokalerne
i, y og u lukkede nok. Han syntes ikke at kunne høre den
Mellemlyd, som almindelig dannede Mennesker bruger i
saadanne Ord som „underlig", „Kirke". Naar man ikke udtalte
Vokalerne fuldt lukkede, lød det for ham, som man sagde
„aander-lig", „Kærke". Ellers havde han et særdeles godt Sprogøre og
havde i flere Retninger en gavnlig Indflydelse paa Scenens Sprog.
For det Første fik han absolut fastslaaet for de endnu vaklende,
at d-e-t siger de’, og d-e siger di, en Regel, der endnu bringer
Lægfolk i Rædsel. Man fortæller mig, at naar man i Skolerne
lærer Børnene den, kommer der Forældre i Hobetal og
protesterer mod, at man fordærver Børnenes Sprog. Dernæst
hævdede han Enkelttalsformerne af Verberne for baade Enkelttal og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
