- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
201

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - Peter Jerndorff: Det danske Sprog paa den danske Scene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

201 Det danske Sprog, paa den danske Scene



Flertal i Prosa: „vi har", „vi var", (for „vi have", „vi vare");
„bliv her"! „følg mig"! (sagt til flere, for „bliver her", „følger
mig!") Endelig gav han en særdeles fin Regel: „Tal saa rent, at
det ikke støder et dannet Øre!" Og han føjede til: „Det gaaer
ikke an at tale saa jævnt, at det ikke støder, for det er utroligt,
hvor langt man kan gaae ned, uden at det støder." Han forenede
med disse Regler en større Tilnærmelse til Livets Sprog med
Hævdelsen af Sprogets Renhed. Og disse to Ting maa vel stadig
betragtes som Theatrets sproglige Opgave.

Det moderne Skuespil havde jo med Gennembruddet i 70erne
forandret Karakter, ligesom hele den moderne Digtning. For
Romanens og Novellens Vedkommende var det vel begyndt noget
tidligere, med Goldschmidt og særlig med Topsøe; videre og
stærkere udvikledes det hos I. P. Jacobsen og hans Efterfølgere.
Medens man i den ældre Tid i Fortællingen havde gjort
omstændelig Rede for Alt, baade hvad Mennesker handlede, og hvad
de tænkte og følte, og lod (Jern udtale sig aabent om Alt, hvad
der bevægede dem, begyndte man nu at antyde og lade ane, hvad
der foregik i dem bag Ordene. Man nøjedes ikke med at
meddele deres bevidste Handlinger; man optog ogsaa i sin
Fremstilling de ubevidste Handlinger, den ubevidste Bevægelse,
hvorigennem man lod skimte Tanke og Stemning, uden at de blev
udtalte i Ord. Paa samme Maade havde ogsaa i Maleri og
Skulptur det uvilkaarlige i Bevægelse og Stilling faaet Plads ved Siden
af eller vel endog forud for Skønhedsplastiken.

Ogsaa i den dramatiske Digtning fandt denne Forandring
Sted. Monologer og afsides Repliker, hvor man gav fuld Besked
om alle. sine Tanker og Følelser, forsvandt. Meget af det, der før
blev sagt rentud, nøjedps man med at antyde, man gemte det
væsentlige bag tilsyneladende uvæsentlige Ord, eller man krævede
det udtrykt i stumt Spil. Den velformede, i gode Perioder
opbyggede Replik afløstes af den ligesom tilfældigt formede, i
Øjeblikket undfangede Tale, dannet efter det levende Livs naturlige
Udtryksmaade.

Hele Spillemaaden maatte da blive en anden. Skuespilleren
maatte naturligvis følge med, gøre Talen mere levende og
naturlig, gøre den gennemsigtig, saa man lod skimte og ane, hvad der
laa bag de dækkende, ofte ret almindelige Ord. I Begyndelsen
lod man vel stundom dette skimte lidt for stærkt igennem, af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free