- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
202

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - Peter Jerndorff: Det danske Sprog paa den danske Scene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

202

Det danske Sprog, paa den danske Scene

Frygt for ikke at blive forstaaet af et Publikum, der var vant til
at modtage tydelige Meddelelser gennem Monologer og afsides
Repliker. De fik det derfor ofte indgivet med lidt for grove
Skeer, dem nogle ikke ganske har sluppet endnu; senere, efter
som Tilskuerne opdroges til at høre bedre og forstaae svagere
Antydninger, med finere Midler. Naar man har spillet en
moderne Rolle i en længere Aarrække, er det forbausende at mærke,
hvorledes man — jeg havde nær sagt, for hvert Aar — har
maattet dæmpe sit Udtryk for det, der siges bag Ordene. Fru
Hennings og jeg har følt dette i højeste Grad i „Et Dukkehjem";
et godt Vidnesbyrd om, hvorledes Publikum er bleven mere og
mere lydhørt. Sammen med en Afdæmpning af Udtrykket for,
hvad man mener med sine Ord, er ogsaa fulgt en Begrændsning
i Bevægelsen. Den lille, (tilsyneladende) ubevidste Bevægelse har
ganske afløst Fortidens skønne Stillinger. Kort sagt, Livet har
krævet mere og mere at trænge ind i vor Kunst som i
Digtningen, som i al anden Kunst, medf hele sin Rigdom, med al sin
Afvexling, med alle sine fineste Nuancer, med alle, selv sine
svageste Antydninger.

Dette har naturligvis ogsaa virket paa Sprogets Udtale. Det
gamle, lidt stive Mønstersprog var for tungt, for ensartet,
bevægede sig for langsomt til at udtrykke alle de lette Antydninger
og de fine Nuancer, som den nye Stil krævede. Det var
udmærket for sin Tid, men passer ikke mere til vor. Det er for
fjernt fra Livets Tale. Staar vor Tids Skuespilkunst end i mange
Henseender tilbage for det forrige Aarhundredes, der var knyttet
til vor Digtekunsts Guldalder, saa har den dog ogsa’a sine Fortrin;
den er kommet Livet nærmere. Den har optaget en
Mangfoldighed af Livets Toner, som før var ukendte paa Scenen, finere
Afskygninger i Tonerne, sartere Stemningsudtryk; men disse har
krævet nye Sprognuancer, som det gamle Mønstersprog ikke
ejede. Man havde i gamle Dage saa god Tid. Den nye Tids
Travlhed og Fart har ogsaa yttret sig i Talens Tempo. Det tager
Tid at faa alle Smaaordene, ogsaa adskillige større, udtalt fuldtud
uden Sløjfninger. Samtidig med, at Repliken stadig fik mere af
Livets naturlige Form, maatte Sproget følge med, blive det samme
Sprog som det, hvori vi lever. Tidligere gik mange Ords Udtale
ligefrem mod Sprogbrugen. Men meningsløst er det dog at holde
sig fjernt fra den og ville give noget finere og bedre end den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free