- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
203

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - Peter Jerndorff: Det danske Sprog paa den danske Scene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

203 Det danske Sprog, paa den danske Scene



bedste dannede Tale i Livet, og at nære den Overtro, at jo flere
af de skrevne Bogstaver, man udtaler, desto bedre taler man.
Som om ikke Masser af Bogstaver havde ganske anden
Betydning end at blive udtalte, stod som Tegn paa Ordets Afledning,
stod der forat betegne Udtalen af andre Bogstaver, som f. Ex.
d’ct i „finde" og „feide", som Ingen tænker paa at udtale, mens
man mener at være særlig dannet og korrekt, naar man udtaler
det i „Vælde" og „ynderig". Hvis Franskmænd og Englændere
havde den samme Idé, hvilket mærkeligt Sprog vilde der ikke
komme ud af det med deres Masser af uudtalte Bogstaver.

Og pudsigt er det at lægge Mærke til, hvorledes de
hyper-dannede Mennesker herhjemme, der endnu holder paa denne
saakaldet korrekte Udtale af saameget som muligt i Skriftsproget,
gør sig den største Umage forat tilegne sig alle de Sløjfninger,
Sprogbrugen kræver i de fremmede Sprog, samtidig med, at de
ikke vil respektere den i vort eget, men vil forbedre Sproget paa
Trods af den. Det ligger naturligvis tildels i, at vort Sprog er
saa blødt, og derfor saa let forjaskes, og at det i københavnsk
Dagligtale behandles saa gyseligt, at man i sin Kamp herimod
gaaer forvidt til den modsatte Side og gaaer imod sund og god
Sprogbrug; men vil man tale bedre end Livets bedste dansk, saa
bliver det ikke dansk. De bevidste Sløjfninger gør ingen Fortræd,
naar man kun udtaler det, man udtaler, klart og bestemt, med
artikulerede Konsonanter og med rene Vokaler. Kun de tilfældige
Jaskerier gør Sproget Skade, den dvaske eller pjattede Vælling at
udflydte og halvspiste Konsonanter og urene Vokaler.

Og naar man nu i vore Dage angriber Scenens Sprog, fordi
det har Fjernet sig fra det gamle Mønstersprog og nærmet sig
Livets Tale, saa lægger man i Reglen ikke tilstrækkelig Mærke
til, at det moderne Sprog paa Scenen er højst variabelt; det
vexler efter Stykkets Stil, efter dets Situationer, efter
Personernes Karakter og Kultur, medens det gamle var ret ensartet.
Dagligdagsudtalen og Sløjfningerne i Talen, der forarger saa Mange,
bruges ikke lige meget og i samme Grad. Der er en Faktor, som
har stor Indflydelse paa Talens Sløjfninger eller Ikke-Sløjfninger,
og det er dens Tempo, dens Vægt og dens Energi. Jo
langsommere og jo vægtigere, eller jo mere energisk Talen falder, desto
mindre taaler den Dagliglivets Sløjfninger. Derfor kræver
Tragedien og Verset en mere soigneret Udtale, Sangtexten en endnu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0211.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free