- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
208

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - J. A. Fridericia: En ny Fremstilling af Nytidens Verdenshistorie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

208

En ny Fremstilling af Nytidens Verdenshistorie

hvilken Maade og med hvor meget eller lidet Held han har løst den
Opgave, han har stillet sig.

Som Titelen angiver, har Schäfers Verdenshistorie sin bestemte
kronologiske Begrænsning; det er kun en Verdenshistorie fra Nytidens
Begyndelse, dermed forstaaet Slutningen af det 15. Aarhundrede, og
til vore Dage, han har villet give. Dette er ikke tilfældigt eller
foranlediget af en Trang til at ville mindske Opgavens Omfang. Det
hænger nøje sammen med Forf.s hele historiske Syn og hele Tanken
med hans Bog. En Verdenshistorie, der, som han udtrykker det, som
første Betingelse forudsætter en mellem Jordens Folk bestaaende
Sammenhæng og stræber at erkende de ledende Kræfter i Menneskehedens
Udviklingsgang som en Helhed, kan først sætte ind med det Tidspunkt,
da der gaves Mennesker, hvis Blik begyndte at omfatte hele Jorden.
Denne Sætning kan omtvistes. De første Opdagere vilde Ikke finde
hele Jorden, men kun Søvejen til det i Forvejen kendte Indien;
Begrebet hele Jorden er jo i det hele et relativt, og en Sammenhæng
mellem de ledende Kræfter i Menneskehedens Udviklingsgang med
Udgangspunkter i forskellige Verdensdele har jo fundet Sted, før
Blikket begyndte at omfatte „hele Jorden"; Ægyptere og Arabere har
saaledes i Oldtiden og Middelalderen paavirket Europa og modtaget
Paavirkninger fra det. Men Forfatterens Tanke berøres ikke af det mindre
heldige i hans Sætning. Thi for at forstaa den maa man tage mere
med. Verdenshistorien er for ham Kampen om Magten i Verden. Thi,
som han siger, for vor nuværende Erkendelse viser der sig som
Resultat af Udviklingen den Sagernes Tilstand (die Sachlage), at der finder
et Medbejlerskab Sted mellem Folkene og især de ledende Nationer om
Indflydelse i Verden; denne Sagernes Tilstand har han villet tage som
Ledestjerne for sit Udvalg af Stoffet.

Nu fatter vi bedre, at han har vovet sig til at skrive en Nytidens
Verdenshistorie og det kun i 2 Bind. Han forstaar ved Verdenshistorie
noget andet end der almindeligt menes dermed. Lad os imidlertid et
Øjeblik opsætte en Drøftelse af dette Synspunkts Berettigelse og
foreløbig se paa, hvad han ud fra det har givet.

Her bør det da først siges, at han har ydet noget meget betydeligt.
Der ligger bag ved Bogen et overordentligt omfattende og dybtgaaende
Studium, og dog tynges Fremstillingen ingenlunde af det. Altid har
Forfatteren fast Hold paa, hvad han regner for det vigtige og
betydningsfulde, trænger alt andet end det tilbage, drager sine Linier sikkert og
kraftigt; med overlegen Dygtighed indpasser han det specielle i det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free