Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - J. A. Fridericia: En ny Fremstilling af Nytidens Verdenshistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209 En ny Fremstilling af Nytidens Verdenshistorie
universelle. Han er dernæst vidtskuende, kender Amerikas, Asiens og
Afrikas Historie saa godt som Europas og bukker paa den anden Side
ingenlunde under for den Fristelse, som hans Synspunkt kunde lægge
nær, at lade de ikke-europæiske Begivenheder spille en større Rolle
for Europa end de virkelig har gjort; Kampen om Magten i selve
Europa er vel for ham kun et Led i Kampen om Verden, men dog
det, der indtil de sidste Tiaar har betydet mest. Med den største
Klarhed og Skarphed indfører han os i Betingelserne for Kampen. 1 sin
Værdsættelse af disse Betingelser lægger han med ubetinget Ret fuld
saa megen Vægt paa de store og ledende Personligheders Indsats som
paa de politiske og nationale, geografiske og økonomiske Forhold, og
hans Domme over disse Personligheder er ofte i deres Helhed
rammende og retfærdige; hvor gør det ikke godt igen at høre en Forfatter
betone Napoleons rent individuelle Herskerattraa over for de
Udvan-dingsforsøg, det vrimler frem med i den nyere, ogsaa tyske Litteratur!
Og han viser os endvidere selve Kampen, dens Omskiftelser og dens
Resultat: Jordklodens Deling mellem de store europæiske Magter. Ja
han gaar ud over det historisk givne, varsler om Fremtiden, øjner
Muligheden for, at dette Resultat kan omstyrtes, de ikke-europæiske
Verdensdele atter gøre sig fri for Europas Herredømme; i den russisk-japanske
Krig ser han den mulige Begyndelse til Omslaget. Og i sine
Slutningsord maner han Europas Stater til Tilsidesættelse af indbyrdes Tvist
for i Fællesskab at kunne møde denne Fare.
Ved alt dette, ved mange interessante Sammenstillinger, ved mange
nye Tanker — dog flere ved Behandlingen af de tidligere Aarhundreder
end ved det 19. Aarhundredes Historie — er Bogen bleven ikke alene en
ved sit Synspunkt og sin Opfattelse helstøbt, men ogsaa ved sin
Udformning af dette Synspunkt og denne Opfattelse betydelig, mærkelig og
lærerig Bog. Men det er ogsaa en Bog, der ægger til Modsigelse, betinget
eller ubetinget, over for enkelte Meninger som over for dens Helhed.
Jeg vil først tage Værket, som det er, uden deri at indblande, hvilke
Skuffelser det byder ved sin Fordring paa at være en Verdenshistorie.
Men jeg vil ikke indlade mig paa en Detailkritik. Jeg vil søge at finde
enkelte bærende Tanker og drøfte dem.
Om Forf. end sætter et Skel ved Middelalderens Udgang og daterer
»Verdenshistorien" netop fra denne, vil han dog hævde, at der paa
afgørende Punkter intet Brud er mellem Middelalder og Nytid, eller
rettere, han ser et saadant Brud kun paa eet Punkt. Han vender sig
bestemt mod Burckhardts Opfattelse, at Renaissancen betyder Indivi-
Tilskneren 1906 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
