Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - J. A. Fridericia: En ny Fremstilling af Nytidens Verdenshistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
En ny Fremstilling af Nytidens Verdenshistorie
dualitetens Fødselstime; kun for Kunstens Vedkommende vil han
indrømme det. Der hersker vel gennemgaaende ikke længere Tvivl om,
at Burckhardt er gaaet for vidt i sin Paastand; en Forbindelse mellem
Middelalderen og Renaisssancen er nu almindeligt erkendt. Men naar
Schäfer siger, at hvis der har været nogen Tid, hvor
Enkeltpersonligheden var udviklet, saa har det været Middelalderen, da er det ham.
der skyder over Maalet, eller rettere han sammenblander to Ting. Der
er Forskel paa, at enkelte Personligheder da som altid har gjort sig
gældende, og om de har følt sig som Ihændehavere af en ubetinget
Ret til at gøre sig gældende i Modsætning til Helheden, hvad enten
denne nu var en Stand eller en Ståt eller Kirken. Denne individuelle
Selvfølelse er vel ikke født af Renaissancen i den Forstand, at den ikke
fandtes før — thi der findes altid Undtagelser — men i den Forstand,
at den bliver langt stærkere og langt almindeligere. Den bliver
endvidere langt mere vidtrækkende, langt mere oprørsk paa de aandelige
Omraader. Schäfer mangler naturligvis ikke helt Blik derfor, men han
begrænser Omfanget deraf. Thi kun paa eet Punkt ser han, som sagt,
det store Brud. Det er Reformationen, der skiller Middelalder og Nytid
ved, at den, „stiller Mennesket paa sig selv", paa sin egen Tro; derfor
bliver Luther og den germanske Reformation den aldrig udtørrende
Kilde til Aandens Individualitet, Hjørnestenen for den moderne Kultur.
I alle gode Guders Navn, nej og atter nej. Aldrig har Luther selv draget
den fulde Konsekvens af den momentvise Hævdelse af Individualitetens
aandelige Ret, som der ganske vist kunde komme frem hos ham, aldrig
har hans Samtid optaget den, hvis man da ikke vil tænke paa de
forkætrede Gendøbere, og da man senere drog Konsekvensen, da var det
under Indflydelse af Forhold, som vel Reformationen havde været med
til at skabe, men ikke med sin gode Vilje, saaledes Brudet paa
Kirkens Enhed — Reformatorerne vilde helst bevare denne Enhed, men
paa ny Grund —, Kirkens deraf følgende Svækkelse og de politiske
og materielle Interessers Vækst — en Svækkelse og en Vækst, som
var Reformatorernes Aand diametralt modsat. Men ikke mindst
skyldtes det den Idébevægelse, som var brudt frem forinden Reformationen
og var forskellig fra den, Renaissancen eller Humanismen, den som
hævdede Selvets Ret til fri Tænkning, den som i alt Fald fuldt saa
meget var romansk som germansk.
Man vil naturligt spørge: hvorfor optager Schäfer ud fra sit
Synspunkt for Behandlingen af Verdenshistorien dette hele Spørgsmaal om
Reformationens Betydning. Een Grund dertil — der er, som vi skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
