- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
212

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - J. A. Fridericia: En ny Fremstilling af Nytidens Verdenshistorie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

212

En ny Fremstilling af Nytidens Verdenshistorie

Handelen er. Med stor Styrke hævder han, at naar Hansaen ikke
formaaede at bevare sit kommercielle Herredømme over Norden, saa var
det, fordi der intet tysk Rige stod bag den til at værne den mod
Konkurrencen med de store opvoksende kraftige nationale Stater som
England, Nederlandene og Frankrig. Paa lignende Maade ser han Aarsagen
til, at England i Handel og Skibsfart til sidst overfløjer Frankrig, deri,
at den franske Statsmagt tager fejl af sine Opgaver, vender sig
overvejende mod Landerobringer i Europa, forsømmer sin Flaade. Der er
uden Tvivl meget rigtigt i hele denne Betragtningsmaade, og dens
Gennemførelse hører til de interessanteste Partier i Værket. Men er dog
hele denne Tankegang ikke sat for meget paa Spidsen? Spiller ikke ved
Siden af Statens Forhold de enkelte Nationers Dygtighed sin store
Rolle i fuld saa høj Grad? Er ikke ganske særlig Nederlandenes
økonomiske Opgang i det 17. Aarhundrede, sammenlignet med
Hanseaternes Tilbagegang, nok saa meget foranlediget ved, at Energien havde
forflyttet sig til Nordsøens Kyster fra Østersøens, som af, at den
nederlandske Republik rog sig af Handel og Skibsfart og at det ikke var
Tilfældet med det tyske Rige? Og har ikke den engelske Nations om
end ret sent indvundne Blik for den hensigtsmæssigste Maade at
kolonisere paa og udnytte Handelsveje og Handelsvarer betydet fuldt saa
meget i dens Konkurrence med Frankrig som de rent politiske
Forhold? Det er vel i det hele saa, at det ikke alene er de store
Personligheders Indgriben, der, som Schäfer med fuld Ret hævder, spotter
enhver Systematik, men ogsaa den til forskellige Tider forskelligartede
Udvikling af de enkelte Nationers Egenskaber, som betinger
Omskiftelserne.

Schäfer gaar nu tilmed videre i sin Forherligelse af den stærke
Statsmagt. „Den er siden Reformationen blevet den vigtigste
Løftestang til Udvikling af Kulturen." Der er ubetinget nogen Sandhed i
denne Sætning. Men den trænger til en Modvægt, og kunde der ikke
i en verdenshistorisk Betragtning have været Grund til at fremhæve
Statens uhyre Svagheder netop over for Kulturens Udvikling? Man
behøver ikke at gaa saa vidt som Burckhardt, der i sine saa indtagende
og humane Weltgechichiliche Betrachtungen sætter Magt og Kultur i
den principielleste Modsætning til hinanden og gør Magten, hvem der
end øver den, til af det onde. Men sikkert er det dog, at hvor stor
Gavn Magten og netop ogsaa Statsmagten kan gøre, den har Ansvaret
for megen indre Forfølgelse, for megen ydre Vold, den har oplært
Folkene til Egoisme samtidig med, at den har trængt Individernes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0220.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free