- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
214

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - J. A. Fridericia: En ny Fremstilling af Nytidens Verdenshistorie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

214 En ny Fremstilling af Nytidens Verdenshistorie

Nationers Gerning, og han er endelig langtfra hildet i en speciel
preussisk Synsmaade; Habsburgernes Betydning for Tyskland i det 16. og
en Del af det 17. Aarhundrede finder en sjælden Anerkendelse hos
ham. Alligevel er han dog ikke helt fri for at tillægge Tyskheden en
for stor Betydning; det er en af Grundene til at han kommer til at forse
sig paa Reformationens kulturelle Indflydelse. Og den nationale
Samfølelse er vel dog ogsaa et Hovedmotiv, naar han netop saa stærkt
forherliger Magten i Frederik H’s og Bismarcks Personer, saa stærkt
berømmer den førstes Andel i Polens Deling, saa lidt har Blik for det
voldsmæssige i den sidstes Politik og de demoraliserende Følger af den.
Og naar han, for øvrigt langtfra helt med Urette, betoner, at det
nuværende tyske Rige efter dets Grundlæggelse har vist Maadehold og
Mangel paa Udvidelsesattraa, saa maa det dog ikke glemmes, at det
har kunnet gøre det, fordi det uden Hensyn til andre Nationaliteter
allerede ved sin Grundlæggelse sikrede sig sine Grænser. Da blev der
øvet Vold, vel ikke — deri kan man fuldt være enig med Schäfer —
saa stærkt og i det Omfang, som andre Nationer og ikke mindst Ludvig
XIV’s Frankrig havde gjort det tidligere — men dog Vold. Varsler
Schäfer selv om Undergangen for denne Vold, naar han et Sted siger;
Det er det største, ja et sandt guddommeligt Træk ved den
menneskelige Natur, at Vold endnu stadig er bukket under i Kampen mod
Overbevisningstroskab? Eller har han en anden Maalestok for
Begrebet Vold, naar han ser paa det tyske Riges Tilblivelse og fortsatte
Tilværelse, end ellers? —

Fra disse Aforismer om enkelte bærende Tanker i Bogen vender
jeg tilbage til hele dens Synspunkt, og navnlig til, om den har Ret til
at kalde sig ert Verdenshistorie. Jeg maa dog forudskikke den
Bemærkning, at helt har Schäfer ikke gennemført den Plan, som han har haft
for Øje. Han har ikke kunnet undlade at medtage en Vurdering af
Forhold og Tilstande, som strengt taget sprænger hans Ramme.
Saaledes vilde Betragtningerne over Reformationen næppe have faaet den
Vidde, hvis han nøje havde holdt sig til Rammen. Og hvor underligt
stikker det ikke af mod denne, naar han til sidst opgør det 19.
Aarhundredes Væsen og dér fremhæver dels Sejren for den borgerlige
og religiøse Frihed og Gennemførelsen af Grundsætningen om, at Aand
kun bør bekæmpes med Aand, dels Videnskabens store Fremskridt,
dels endelig den demokratiske Strømning. Ganske vist, alt dette er
nævnet tidligere i Bogen, men langt mere som Baggrund for den rent
politiske Skildring end som værende af selvstændig Betydning. Imid-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free