- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
219

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1908 - J. P. Jacobsen: Kr. Erslev som Universitetslærer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

219 Kr. Erslev som Universitetslærer

mede Universiteter, maa man naturligvis være varsom med at
vurdere det Arbejde, Erslev hos os har gjort for at give
Studenterne Forstaaelse af den historiske Forsknings Arbejdskaar, dens
Metoder, dens Muligheder, og endnu mere med at bestemme,
hvad der i dette Arbejde skyldes hans eget pædagogiske
Skarpsyn og hvad han udefra kan have faaet Indskydelser til. Det kan
dog vist uden Overdrivelse siges, at han, i hvert Fald inden for
sit eget Fakultet, har været banebrydende. Længe før vort meget
beskedne filologisk-historiske Laboratorium (som i øvrigt ingen
har virket ivrigere for end Erslev) eksisterede, maatte han for at
faa Gang i sine Øvelser i historisk Granskning, sine
kildekritiske Øvelser, eller hvilke Navne han har givet dette Arbejde,
selv privat udarbejde de nødvendige Undervisningsmidler. Et
Udvalg af Kildesteder og en hektograferet Samling af metodiske
Regler og Definitioner — en Læsebog og en Grammatik, for at
tale filologisk — var Øvelsesmaterialet, ordnet med overlegen
Klarhed og omsigtig Aarvaagenhed. Men selve det mundtlige og
skriftlige Arbejde med dette Materiale var naturligvis det
vigtigste, og under dette Arbejde fik den tillidsfulde Optimisme den
ene kolde Dukkert efter den anden. Selve det at læse en Tekst,
at sammenligne den med en anden lignende, viste sig at være
en vanskelig Ting. Det at vurdere en Kilde forudsatte mange
Undersøgelser af den forskelligste Art lige fra elementært
palæo-grafiske til æstetisk-stilistiske, fra simple Datobestemmelser til
Drøftelse af storpolitiske Intrigers Indflydelse paa Kildens Form
o. s. v. Lejlighedsvis Paavisning af, hvorledes en enkelt upaaagtet
Ubetydelighed kunde vælte en tilsyneladende solid, af alle mulige
Indicier og Vidnesbyrd støttet Konstruktion over Ende — et
Forhold, Livets Oplevelser jo i øvrigt daglig bekræfter — kunde
lamme Troen paa nogen Sinde at kunne naa ind til den sande
Sammenhæng, de sande Motiver, ja endog blot til Begivenheden, som den
virkelig var foregaaet; hertil kom saa den altid pinlige Stofmangel
og endelig den altid lammende Mulighed for et
inkommensura-belt Forhold mellem Nutidsbevidstheden og Fortidens Aandsform
og Milieu. Novicens naive, naturlige Selvhævdelsestrang, hans
optimistiske Instinkter forvandledes systematisk til utryg,
forbeholden, varsomt spejdende Kritik. Hvad der til sidst forsonede
ham med denne barske Pædagogik, var den efterhaanden
erhvervede Tillid til Værktøjet og en trods de tekniske Vanskelig-

15*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0229.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free