- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
220

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1908 - J. P. Jacobsen: Kr. Erslev som Universitetslærer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

220

Kr. Erslev som Universitetslærer

heder stadig voksende Glæde over Erkendelsens egen Vækst i
Bredde og Dybde.

Men til hvad Nytte nu denne metodiske Skole? Avler den
ikke Formalisme og Pedanteri? Fører den ikke til goldt Nusleri
med alskens Smaatterier? Ja, hertil er at sige, at dels er
Smaat-terierne aldrig ligegyldige — ogsaa i den historiske Forskning
hører det til de daglige Erfaringer, at liden Tue vælter Læsset,
saa det gælder at styre varsomt; men iøvrigt maa enhver jo
bruge sin metodiske Optugtelse som han har Forstand og
Temperament til, og det er i hvert Fald højst sandsynligt, at den, der
har gaaet Erslevs Skole igennem, ikke i sin Forskning, den være
nu saa specialiseret eller saa omfattende den være vil, vil begaa
de indgribende og grundige Fejl, som den ældre Forskning saa
ofte har gjort sig skyldig i. Men denne i en vis Forstand
negative eller forebyggende Betydning, hvis Værdi er uomtvistelig, er
kun den ene Side af Sagen. Saaledes som Erslev anlagde sine
Øvelser, var de en systematisk Optugtelse til utrættelig Adspørgen
af Kilderne. Og det er klart, at alt andet lige vil den, der
ihærdigt og systematisk spørger og søger, finde flere Svar end den,
der uden Forhaandskrav glider ind i Stoffet og lader dette
udsondre sine mere eller mindre tilfældige Svar. Erslev har altid
baade i sine Øvelser og i sine Forelæsninger indskærpet sine
Elever ikke at lade deres Nutidsbevidstheds Indhold være
uvirksomt i deres Forskning. Det, der straks greb den unge, der hørte
Forelæsningen om Erik af Pommern, var jo netop Følelsen af
medmenneskelig Samleven, Følelsen af, at Fortidens Historie er
mere end Aarstal og Begivenheder; gennem den historiske
Sympati førtes Tilhøreren lempeligt ind i Forstaaelsen af det fjerne
og fremmede. Om vor Nutidsbevidsthed er inkommensurabel
med Fortiden, er et forholdsvis akademisk Spørgsmaal. Historisk
Agnosticisme er vist slet ikke sjælden, selv hos Historikere, men
den er ikke meget virksom; den viger næsten altid for Livets
eget Krav paa at søge Besked, paa at spørge — og paa at
finde.

Denne Form for „Viljen til Livet" maa altsaa akcepteres som
en Kendsgerning. Det gælder kun om at civilisere Driften. Det
er det, Erslev ved sine tekniske Øvelser har tilsigtet, og selv i
sine almindeligere Forelæsninger glemmer han aldrig at paavise,
hvorledes de forskellige store Forskere i deres Opfattelse af et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free