Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1908 - Karl Madsen: Et Museumsbesøg i Frankfurt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
Et Museumsbesøg i Frankfurt
gnistrende talentfuldt, et Værk af en stor Genius, en af
Verdens største. Alligevel virker det paa mig, baade ved første
Øjekast og ved nærmere Betragtning, frastødende og synes mig raat.
En klippet Markedsgøgler ligger væltet i Forgrunden; han skriger
og sparker, medens en af Filistrenes Landsknægte borer den
flammede malajiske Dolk som en Proptrækker ned i hans højre
Øje. Det er oprørende, afskyeligt! Rundt om dem støjer
Filistrenes Kobbel, forunderlige og fantastiske Skikkelser, hvis
Uhygge dßg formindskes ved deres umiskendelige Lighed med
naragtige Figurer fra en Fjællebods Farce; i Baggrunden flygter
Tøjten med den ranede Paryk. Alt dette er anbragt i en vel
overvejet, rigt bevæget, virkelig beundringsværdig Komposition
og malet i velstemte Tone-Skalaer med stor Dygtighed, uden at
hverken Foredraget eller Farvegivningen frembyder Punkter af
særlig Interesse og udsøgt Skønhed.
Mig forekommer Billedet at være en af de mange Fejltagelser
fra en uheldig Overgangsperiode i Rembrandts Liv, den stolte
og lystige Ungdomstid, da han var Modesmagens Udkaarne og
selv lidt af en Laps. Forholdsvis faa af Rembrandts Billeder fra
disse Aar fortjener den store Beundring, der for Navnets Skyld
bliver dem til Del. Bedst er Portrætterne. Her i Frankfurt er
det ypperlige Brystbillede fra 1633 af den joviale, rødmussede,
sundhedsstruttende Margaretha van Bilderbeecq. Det er levende
og karakterfuldt, gaar i Rang med de bedste samtidige
Delfter-og Amsterdammer-Portrætmaleres bedste Arbejder. Men af særlig
Rembrandtsk Stemning har det lidt eller intet.
Emnet for det store Billede skyldes sikkert Rembrandts fri
Valg. Det var ikke bestilt hos ham, han malte det for sin egen
Fornøjelse og forærede det senere til Constantin Huygens. Var
det hans Agt at vise sig som trodsende Kætter, der har givet
sig Fribrev til at følge sin Lyst og strø Godtfolk Peber i Næsen?
Jeg tror det ikke. Hos Samtiden har næppe Emnet eller
Billedet vakt Forargelse. Hin Tids nervestærke Mennesker var
vante til kraftige Krydderier. I Omtalen ar dette Billede er ofte
og med Rette den stakkels Glosters paa Scenen udstukne Øjne
i Shakespeares „Kong Lear" bragte i Erindring. Slagterscenerne
florerede overalt i Samtidens Kunst. Til Opbyggelse og
Fornøjelse for Italien og Spanien mishandlede og lemlæstede Ribera
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
