- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
226

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1908 - Karl Madsen: Et Museumsbesøg i Frankfurt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

226

Et Museumsbesøg i Frankfurt

kransen. Nej! Og jeg er ikke i mindste Tvivl om, hvem den
tilkommer. Der er i denne Samling én skinnende Juvél, som
overstraaler de mange gode Billeders Glans. Et Maleri af ringe
Størrelse: „Madonna fra Lucca" af Jan van Eyck. Jeg huskede,
at det var godt, men at det var saa underskønt, det havde jeg
skammelig glemt.

I samme Værelse som denne Madonna hænger andre smukke
og betydelige Værker af den gamle nederlandske Malerkunst.
Der er de store Billeder af „Mesteren fra Flémalle" og
Mem-lings ypperlige Brystbillede af Manden i den sorte Dragt og med
den røde Hue. Der er smukke Billeder af Gerard David og af
Bouts, en god Rogier van der Weyden, Quentin Matsys’
glimrende karakterfulde Portræt af den strenge Lærde, et lille,
mærkeligt Madonnabillede af Hugo van der Goes. En ringere
Kunstner har tilføjet Billedets Fløje, men det er tydeligt nok van der
Goes, der har malet denne sære, noget sure Madonna i blaa
Kappe mod en ildrød Baggrund med gule Smaaprikker, dette
blege, sygelige Barn, som triumferende løfter en Nellike i venstre
Haand og knipser med sin højre. Naar dette Barn vokser, vil
det komme til at ligne de besynderlige Profeter paa Malerens
store Billede i Berlin, og det vil sikkert ende sit Liv inden for et
Sindssygehospitals Mure. I et elskværdigt Madonnabillede af
„Mei-ster vom Tode Mariae" med et blaagrønt Landskab drikker
Barnet som en Bakkus hos en Moder, der smiler som en Nymfe.
Nær — alt for nær — van Eycks Madonna hænger Petrus
Cri-stus’. Dets tekniske Egenskaber er beundringsværdige; den Røde
er næsten den samme fyldige, dybe, mættede Rødt som hos van
Eyck; Behandlingen af de døde Ting er udsøgt sirlig og smuk,
om end van Eyck har malet det samme — eller et ganske
lignende — Tæppe under Madonnas Trone med meget finere Sans
for Stofkarakteren og Farveharmonien. Men Madonna er
ubetydelig, Barnet, der smilende bryder en Rosenknop, svagt i
Karakteropfattelse og Form, Helgenerne til Siderne endnu ringere.
Her, i Forbilledets umiddelbare Nærhed, er Lærlingens
Fattigdom i Aanden alligevel paafaldende.

Men Jan van Eycks Madonnabillede er ogsaa et Hav af
Dejligheder, som er til at nyde Stykke for Stykke og Draabe for
Draabe. 1 sin store, tunge, dunkeltrøde Dronningkaabe, der
dækker og dølger Legemets Former, sidder Madonna paa sin rigt-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free