Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1908 - Karl Madsen: Et Museumsbesøg i Frankfurt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227 Et Museumsbesøg i Frankfurt
smykkede Trone i et Rum, der ligner et Sidekapel i en gotisk
Kirke. Lyset falder ind fra et Vindue til venstre, gennem hvis
tykke Glas der skimtes et grønt Landskab under en blaa Luft
og i hvis Karm der skinner to Æbler, — Legetøj for den lille
Dreng. — Eller rettere: Lyset antydes og foregives at falde ind fra
dette Vindue, som er studeret og malet med største Omhu, men
ikke virker som den skinnende Lyskilde. Lyset derfra er
afdæmpet, fint og nydeligt nedstemt til Fordel for Hovedsagen i
Billedet. Hvor alle de mange smaa Enkeltheder er
kærlighedsfuldt og ypperligt malede! Hvor Perlerne tindrer paa Madonnas
Dragt! Det er i sig selv smukke Ting, Maleren har haft at
fremstille, det orientalske Tæppe ved Tronens Fod, Tæppet bag
Madonna med Blomster — to skinnende røde og en hvid — i gule
Vaser paa mørkblaa Grund mellem lys olivengrøn Ornamentik.
Men det er ikke her som i Petrus Kristus’ Billede, hvor det
mest interessante og beundringsværdige i Grunden er Tronens
Silketæppe (med sorte Fugle, Hunde og Fabeldyr i Stil med den
kinesiske Kilin mellem gyldne Brokades-Ornamenter paa
skarlagensrød Bund). I Jan van Eycks Billede er alle Udstyrets
smukke Enkeltheder underordnede det, som er det vigtigste og
som her ogsaa ubetinget er det bedste. Paafaldende lyse — næsten
blege — virker mod alle de rige og fyldige Farver i Resten af
Billedet dets nøgne Partier, Madonnas Hoved og Hænder,
Kri-stusbarnets Krop.1)
Mindst fuldkomne er Madonnas Hænder, Tommelfingrene er
sært komma-krummede, og Leddene paa dem mangler. Men hvor
er hendes Ansigt, der omrammes af rødlige, kastanjebrune
Lokker med smaa hvide Glanslys, vidunderligt i et og alt, — dette
runde, friske, fromme, unge Moder-Ansigt med de sænkede Øjne
under de højtsiddende, yderst svage Bryn, med det nydeligt
tegnede lille Øre, med den utroligt nænsomt og dejligt malte
Næsefløj, med den kostelige Mund, — fremfor alt andet er Munden
med den fine, smalle Overlæbe og de dybe Mundvige vidunderlige.
Og dog fortjener det nøgne lille Barn, der dier saa graadigt
’) Skade, at netop her Femissens og Farvens tætte og dybe Smaarevner gør sig
ærlig stærkt og paatrængende gældende. Jeg mindes her — som ofte — at en
højt-s kattet Kollega med stærk videnskabelig Interesse for „Krakeleringen" har skrevet om
et Billede af Rafael: „Nicht nur bei seinem hohen Kunstwerth, aber auch bei seinen
Craqueluren besonders interessant."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
