Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1908 - Johannes Jørgensen: Monte Cassino
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Monte Cassino
239
ihærdig Bonde plantet nogle Oliventræer; en Stensætning holder
den sparsomme, stærkt stenblandede, brunrøde Muld fast om
Træernes Rødder, at ikke Regnen skal skylle den bort.
Vi har snart kørt i en Time, og endnu er der intet at se af
Klosteret. I lige Linie ligger det kun 519 Meter over Cassinos
By, men vi kører jo stadig frem og tilbage i Stedet for lige
mod Maalet. Naar man ser opad, ser man ikke andet end den
stenede Bjærgside, hvis store Klippeblokke øverst oppe tegner
sig mod den blaa Himmel. En Gang viser der sig dog en
menneskelig Bolig over os, men det er en lille Bondegaard — snart
kommer vi forbi den. Den er bygget paa et Fremspring ud mod
Dalen; foran det af blaa Kalksten opførte Vaaningshus er ind
mod Vejen en aaben Plads, hvor nogle Oliventræer skygger
over en Brønd, ved hvilken to Kvinder i brogede Liv og med
hvide Hovedlin staar og vasker; en Del af Tøjet er allerede
hængt til Tørring ned over Fjældets solhede Stene.
Højere og højere stiger vi, videre og videre ser vi, vildere
og vildere bliver Bjærget. Alt er nu kun Sten og spredte Buske.
Højere oppe maa der imidlertid være Skov, thi nu møder vi en
Flok Kvinder, som vender hjem med store Bundter
Laurbær-kvas, dem de efter italiensk Skik bærer paa Hovedet.
Snart viser ogsaa Skoven sig forude — inden længe kører
vi hen under mørke, smaabladede Steneges tætte Kroner og
forbi smaa Grupper af slanke, fint opstigende Laurbærtræer. Man
forstaar, naar man ser dette smukke Træ, hvorfor Grækerne
troede, det var en forvandlet Nymfe, og hvorfor Botticelli saa
gerne valgte dets Grene og Løvværk til Baggrund i sine Billeder.
Da Skoven holder op, ser vi ved et Sving af Vejen Klosterets
lange Hovedfacade med dens Rækker af stirrende Vinduer lige over
os. Kun en lille Rundkørsel endnu, saa er vi ved Maalet. Vejen er
ikke bred, vi kører ganske nær ved Brystværnet. Naar man bøjer
sig ud, ser man dybt nede Cassinos By og Borg, smaa som
Legetøj. Hinsides Dybet løfter sig en mægtig snehvid Bjærgkegle
helt ind i Skyerne — det er det 1500 Meter høje Monte Cairo.
Klokken er 11, vi har været halvanden Time undervejs.
Skoven holder op, vi kører hen langs en høj kyklopisk Mur,
over hvis Rand Vedbend hænger ned i brede Strømme.
Gennem en Aabning i denne Mur kommer vi endelig ind paa
Klosterets Grund — en lille, omhyggelig dyrket Højslette breder sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
