Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1908 - Johannes Jørgensen: Monte Cassino
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Monte Cassino
243
dikt det i Stedet. Fjorten Aar gammel opgav han den
Løbebane, hans Studier allerede havde aabnet ham, sagde for
bestandig Forældre og Barndomshjem Farvel og drog ene ud i den
store Ensomhed, hvor man lærer sig selv at kende.
III
Benedikt rettede sine Skridt østpaa, mod Sabinerbjærgene.
Enhver, der har været i Rom, husker denne lange, nøgne
Kam af Bjærge, der mod Øst begrænser Kampagnen og synes
lige saa barske og stejle, som Albanerbjærgene er blødt formede
og indsmigrende. Men til Gengæld drager de ogsaa Sindet langt
mere — naar man paa klare Solskinsdage tidlig om Foraaret
vandrer ude i den romerske Kampagne, kan det mere end en
Gange hændes, at man bliver staaende og stirrer over mod
Sabinerbjærgene og „undres paa, hvad man faar at se" bag
deres lysviolette Tinder.
Benedikt synes at have forladt Rom, ikke ad Via Tiburtina,
som var den almindelig valgte Rute til Sabinerbjærgene, men
ad den lidt sydligere prænestinske Vej. Det første Sted, hvor
hans Biografi omtaler, at han har opholdt sig, er i hvert Fald
den lille, afsides Landsby Affile, noget Øst for Olévano. Han
har saaledes undgaaet at komme gennem det fashionable Tibur,
hvor de fornemme Romere, efter Hadrians Eksempel, havde
deres Villaer, og hvor han maaske kunde have truffet mere
end een Bekendt, som vilde afæsket ham Forklaringer, der i
bedste Fald var unødvendige.
Nogen Tid synes Benedikt at have opholdt sig i en gammel
Kirke i Affile — hans Amme, der efter klassisk Skik stadig var
om ham, havde fulgt ham herhid og boede sammen med ham.
Benedikts Hu stod imidlertid til at lægge en endnu dybere
Afgrund mellem sig og det menneskelige — hemmeligt brød han
derfor op fra Affile og drog ganske ene nordpaa. Efter at have
overskreden nogle Bjærgrygge kom han ned i den Dal, som
gennemstrømmes af Tiberens Biflod Anio.
Egnen her er forunderlig vild og øde. Dybt nede mellem
høje nøgne Bjærge skummer og bruser Floden ustandseligt.
Man vandrer og vandrer hen langs Bjærgsiderne over Marker
af toppede blaagraa Sten og møder kun nu og da en enlig
Bondekone, der bærer sit Brændeknippe eller sin Vandkonka
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
