Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1908 - Johannes Jørgensen: Monte Cassino
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
Monte Cassino
paa Hovedet saa stolt, som var det en Krone. Dybt nede stiger
der Røg fra en enlig Menneskebolig, og for Enden af Dalen
lukker til sidst en mægtig, øde Højderyg for al Tanke om videre
menneskelig Eksistens. Det er, som stod man ved Verdens Ende
— som førte denne vilde, snævre, mørke Bjærgkløft ind til det
fuldstændige Øde, til ganske ubeboede og ubekendte Egne.
Dette Indtryk gør Landskabet om den øvre Anio den
Dag i Dag — hvor meget mere maa det ikke have været
Tilfældet for halvandet Aartusinde siden! Under sin Flakken her
traf Benedikt i Nærheden af Neros gamle Villa Sublaqueum —
dér hvor nu Byen Subiaco ligger — en Eneboer ved Navn
Romanus. Til denne Mand betroede den unge Romer sig, og
den ældre Eremit iførte ham da Eneboerdragten og viste ham
en Hule, hvor han kunde bo. Drikkevand var der nok af nede
i Anio, og Brød lovede Romanus at bringe et Par Gange om
Ugen. Det Samfund af Munke, hvortil Romanus hørte, synes at
have haft et Kloster højere oppe paa Bjærget — i hvert Fald
læser vi, at Romanus hejsede Brød ned til Benedikt oppe fra
en fremspringende Klippe, og at han, for at vække Benedikts
Opmærksomhed, til Tovet havde bundet en lille Klokke.
Benedikt blev i denne Ensomhed i tre Aar. Hans Biograf,
Gregor den Store, siger kun, at han levede ene med sig selv
for Guds Øjne.1) Men det er sikkert paa hin Tid i Subiaco, at
Benedikt tænker tilbage, naar han i den Regel, han langt senere
skrev for sin Orden, siger følgende:
„Den hellige Skrift tilraaber os, Brødre, at enhver, der ophøjer
sig, skal ydmyges, og enhver, der ydmyger sig, skal ophøjes.. .
„Men Ydmyghedens første Trin er dette, at man stadig
kommer Gud i Hu med Frygt og forjager al Glemsel af ham og
tænker paa alt, Gud har befalet, og stadig mindes, at Helvedes
Ild er optændt for dem, der foragter Gud, men det evige Liv
er beredt dem, der frygter ham. Hver Time paa Dagen vogte
Mennesket sig for Synd og Fejl, i Tanke, med Tunge, Øjne,
Hænder og Fødder og med hele sin Egen villie ... Og
Mennesket vide, at Gud altid ser ned paa ham fra Himlen og
betragter al hans Gærning paa ethvert Sted."s)
’) Vita S. Bened., auct S. Greg. Magno, A. S. S. Mart. III, c. I, n. 3: „solus in
superni spectatoris oculis habitavit secum."
*) Regula S. Benedicti, c. VII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
