- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
247

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1908 - Johannes Jørgensen: Monte Cassino

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Monte Cassino

247

„Sagde jeg det ikke nok, da I kom til mig, at vi vist ikke kunde
sammen?" Han vendte derpaa tilbage til sin Hule.

Det stod ham herefter klart, at han selv maatte opdrage den
Hær, hvormed han vilde reformere Verden. Det maatte
bogstaveligt gaa som med Israels Folk i Ørkenen — den gamle
Slægt maatte dø, og en ny vokse op. Paa at forme og opdrage
denne nye Slægt satte Benedikt sit Liv ind.

Der er noget ægte romersk i denne Benedikts Livsplan. Man
føler, at han tilhører det Folk, hvis kæmpemæssige
Bygningsværker vi endnu beundrer. Med Sandhed siger Ordsproget netop
om Rom, at det ikke blev bygget paa een Dag. Benedikt var
Romer nok til at begynde paa et aandeligt Bygværk, som han
kunde forudse, vilde tage hele hans Liv.

Den tyveaarige Bygmester begyndte ganske beskedent med
kun to Disciple, endda kun to Børn — den syvaarige Placidus,
Søn af den romerske Patricier Tertullus, og den endnu yngre
Maurus, Søn af den adelige Romer Æqvitius. Disse to blev
Hovedhjørnestenene for Benedikts Værk. Maurus drog sidenhen
til Gallien som Missionær, og Placidus til Sicilien.

Snart samlede der sig en hel Skare Mænd, baade unge og
ældre, baade fattige og fornemme, baade Romere og Barbarer,
om Benedikt. Traditionen vil, at han til sidst i Egnen om Subiaco
har kunnet grunde tolv Klostre med tolv Munke i hvert.

Hvad bestilte nu disse Munke i disse tolv Klostre? Den
Regel, Benedikt skrev for sin Orden, og som sikkert er
udsprungen af langvarig Praksis1) giver en Forestilling herom.

Benedikt havde set sit Fædreland gaa til Grunde af to Laster
— Lediggang og Nydelsessyge. Han besluttede derfor at skabe
en Slægt, der var oplært til Arbejde og hærdet i Forsagelse.
Disse Idealer var ikke blot kristelige, de var ogsaa
gammelromerske. Benedikt kunde ikke blot i sin Prædiken henvise til
Evangeliet, men ogsaa til Republikkens Romere, til Cato og Cincinnatus.

Under romerske, man kunde sige militæriske Former
optugtede han derfor sine Disciple. „Ved Ulydighed", hedder det
i Prologen til hans Regel, „kommer Mennesket bort fra Gud,
ved Lydighed mod ham vender det tilbage." Kristus er „den
sande Konge", under hvis Anførsel der skal kæmpes med
Bønnens og Arbejdets blanke Vaaben. Atter og atter vender militære

’) Gregor /. c., c. VI, n. 36 „sanctus vir nullo modo potuit aliter docere quam vixit."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free