Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1908 - Johannes Jørgensen: Monte Cassino
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
Monte Cassino
Udtryk tilbage i Benedikts Regel — atter og atter indskærper
han, at det gælder Troskab mod Fanen, Lydighed mod
Feltherren; og Fanen er Korset, Feltherren Kristus.1) At give Afkald
paa sin egoistiske Særvillie og underordne sig Guds Villie, hvis
Maal er alles Velfærd, hertil er det, Benedikt vil opdrage dem,
som slutter sig til ham. Han vil lære Verden Subordination —
og den foresatte er Gud.
Hans i 73 Kapitler inddelte Regel har stadig dette ene Maal
for Øje. „Vil I indgaa til Livet," saaledes tilraaber han sine
Disciple, „da aflad fra det onde og gør det gode." Troen er
nødvendig som Grundvold, thi for at adlyde Gud maa man tro
paa hans Eksistens. Selvfornægtelse er endvidere nødvendig, thi
Villien maa med Magt afvænnes med at søge sit eget Jeg, indtil
den gerne bøjer sig under Guds Villie. Det er derfor bedst at
lægge sin Villie i en andens Hænder og at give Afkald paa
alt, hvori Menneskets Jeg ellers finder Tilfredsstillelse. Dette er
Aarsagen, hvorfor Benedikt paalægger sine Munke Lydighedens
og Ejendomsløshedens Tvang. De skal ikke arbejde med, hvad
de har Lyst til, men med hvad der er nyttigst — og de skal
ikke arbejde for at tjene Penge, men for at tjene Gud. End
ikke deres Arbejdsredskaber maa de besidde uden som noget,
der midlertidig er overladt dem til Brug. Hver Broder —
saaledes byder Benedikt — skal af sin Abbed modtage Kjortel,
Overklædning og Arbejdsforklæde, Strømper, Sko og Benklæder,
Kniv og Naal, Griffel, Skrivetavle og Lommetørklæde. Og som
for ret at markere Modsætningen til Roms Dagdrivere
bestemmer Benedikt, at hans Brødre især skal give sig af med
legemligt Arbejde, det, der en Gang havde været den frie romerske
Borgers kæreste Gærning, men som nu var sunken ned til at
blive en foragtet Slavebestilling. Skovhugst og Agerdyrkning,
Brug af Hakke og Økse, Plov og Spade, det er det rette
Virkefelt for Benedikts Disciple. „Vore Fædre", siger Benedikt og
tænker sikkert her paa Republikkens Romere, „vore Fædre
levede af deres Hænders Gerning, og Apostlene ligesaa."2)
Aandelig Syssel er dog ingenlunde udelukket af Benedikts
Livsprogram. Hver Munk havde jo sin Skrivetavle og sin Griffel.
’) „passionibus Christi per patientiam participemur", „abrenuntians propriis
volunta-tibus Domino Christo vero regi militaturus." Prol. Regulae.
*) „tune vere monachi sunt, si labore manuum suarum vivunt, sicut et patres nostri
et Apostoli." Reg. c. 48.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
