Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1908 - Johannes Jørgensen: Monte Cassino
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
Monte Cassino
og noget borte, lænet op mod det gamle Taarn, byggede de sig
et Kloster. Herfra steg de ned til Sletten for at arbejde, og
herfra steg de op til Kirken for at holde Gudstjeneste.
Benedikt var nu bleven en Mand paa henved et halvt
hundrede Aar; i tredive Aar havde han været en Styrer og Leder
af Mennesker. Der er opbevaret mange Træk, der vidner om
hans Mildhed, og lige saa mange, der vidner om hans
Ubøjelighed. Det ene med det andet gjorde, at man i vide Kredse
fattede Tillid til ham. Medens alle andre Autoriteter sank i Grus,
kom den hellige Mand paa Monte Cassino mere og mere til at
staa som den eneste, man kunde se hen til. En Række
Smaahistorier, der er os opbevarede, viser, hvordan man søgte hans
Bistand i al Slags Nød.
Der er først Fortællingen om den af alle frygtede gotiske
Røver Zalla — en Mand, saa grusom, at ingen Præst eller
Munk slåp levende af hans Haand. En Dag pinte Zalla en
Bonde for at faa hans Rigdomme, hvis Skjulested Bonden ikke
vilde forraade. For at redde sig foregav den ulykkelige Mand
endelig, at han havde overgivet Benedikt dem. Straks tvinger
Barbaren Bonden til at vise Vej til Monte Cassino; bagbunden
maa Bondemanden løbe foran den beredne Goter, der driver
ham frem med Lansestød. Endelig naar de op paa Toppen,
hvor Benedikt netop sidder foran sit Taarn og læser i en Bog.
„Derhenne sidder vor Fader Benedikt," siger Bonden, og Zalla
giver sig til at raabe af al Magt: „Hej, du dér — rejs dig og
kom med de Penge, du har gemt!" Benedikt ser op fra sin
Bog — siger intet, men giver sig rolig til at læse igen. Med
samme urokkelige Ro havde Roms Senat i sin Tid paa Kapitol
afventet Døden for Gallernes Haand. I Stedet for at hugge
Benedikt ned, blev Zalla imidlertid imponeret — han sprang af
Hesten, kastede sig for Benedikts Fødder og bad om Tilgivelse
for sin Dristighed. Stadig uden at rejse sig kaldte Benedikt blot
ad en Munk, der tog sig af den angergivne Barbar, førte ham
ind i Klosteret og lod ham vederfares Gæstfrihed.
En anden Gang hændte det, at en Mand, som ikke kunde
betale sine Kreditorer en Sum Penge, søgte Benedikt om Hjælp.
Jeg har ikke Pengene i Dag," sagde Benedikt venligt, „men kom
igen i Overmorgen." Manden kom igen til den fatsatte Frist og
blev hjulpen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
