Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1908 - Johannes Jørgensen: Monte Cassino
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Monte Cassino
253
Thi — tilføjer Gregor — Gud er Kærlighed, og den, som elsker
mest, formaar ogsaa mest hos ham.
Men tre Dage efter denne Sammenkomst sad Benedikt ved
Vinduet i sin Taarncelle, og da saa han sin Søster Scholasticas
Sjæl stige som en Due mod Himlen. Glad takkede han Gud
med Hymner og Lovsange og sendte Brødrene ned for at hente
den hensovedes Lig. Det blev højtidelig bisat i den Grav,
Benedikt havde ladet berede til sig selv.
Benedikt overlevede iøvrigt ikke sin Søster ret længe. Kort
før sin Død siges han fra det samme Vindu i sin Taarncelle at
have haft et nyt Syn. Ved Midnatstid stod han nemlig
hensunken i Bøn og skuede ud i Retning af Kapua. Da syntes det
ham, at der fra Himlen kom et stort Lys, og i dette Lys saa
han hele Verden — ligesom samlet under een eneste Solstraale.
Benedikt havde i dette Syn set det Missionsfelt, der ventede
paa hans Munke, og over hvilket det himmelske Lys skulde
udstraale fra Monte Cassino.
Ikke længe efter mærkede Benedikt saa Døden nærme sig.
Han begav sig til Kirken og modtog Alterets Sakramente.
Staaende foran Alteret begyndte han derpaa at bede med
opløftede Hænder, og da han ikke længere selv kunde holde sine
Arme oppe, traadte to af Brødrene hen og understøttede dem.
Saaledes døde Benedikt af Nurcia, staaende oprejst og iført sin
Munkedragt — som en Kriger dør i sin Rustning — d. 21.
Marts 543. Hans Disciple bisatte ham ved hans Søsters Side,
og endnu efter saa mange Aarhundreders Forløb mindes de
daglig i deres Bønner, hvorledes deres Fader Benedikt døde,
staaende og bedende, som en Helt og en Helgen.
Men to Disciple, der var i det fjerne, saa samme Nat
Benedikts Sjæl drage ind i Himlen ad en Vej, bredt med kostelige
Tæpper og straalende oplyst af utallige Fakler. Som en
Sejrherre i den gode Strid forlod han Jorden, som en Triumfator
holdt han sit Indtog i det himmelske Jerusalem, den sande
„evige Stad". Selv ud over Døden var Benedikt af Nurcia en
Romer.
Johannes Jørgensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
