- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
265

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1908 - Ove Jørgensen: Lorenzo Lotto

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lorenzo Lotto

265

som romansk Kunstner. Alle Italienere fra Vergil til d’Annunzio,
fra Roscius til Duse, fra Giotto til Segantini, vil i Germanernes
Øjne savne den individuelle Intimitet og den følsomme
Psykologi, som han finder hos sine egne. Ord og Klang, Linjer og
Farver, der i Norden virker som den huleste Svulst, kan i
Italien udtrykke den dybeste Følelse, medens omvendt de ømmeste
Toner hos Vermeer eller Shakespeare af Italieneren instinktivt
bliver opfattet som skønhedsforladte Barbarismer. Berensons
Fejlsyn paa Tizian er en uundgaaelig Følge af, at hans
Sammen-ligningsobjekt netop er Lotto. Han betoner selv stadig sin
Ynd-lingsmalers Slægtskab med Rembrandt og Dürer (Grünewald og
Altdorfer ligger endnu nærmere); han paralelliserer hans
Behandling af Arkitektur og Vedute med Vermeer, og han tillægger sig
selv „et Temperament, der faar ham til at tilgive meget hos
Lotto." Disse instinktive Slægtskabsfornemmelser giver Gaadens
naturlige Løsning. Lotto er en fremmed Fugl i Venedig, det
eneste germanske Gemyt i den italienske Kunsts Pantheon. Hans
Liv blev en hvileløs Omflakken, fordi hans fremmedartede Kunst
overalt vakte en hurtig opblussende, men ogsaa hurtig
hendøende Interesse. Sporløst glider han ud af Venedigs
Kunsthistorie, og hans Billeder bliver oversete, fordi deres spæde
Kammermusik drukner i Tizians og Veroneses mægtige orkestrale
Effekter. Først en nordisk Kritiker fik det fulde Indtryk af hans
Toners smeltende Sødme, og han fandt en egen Tillokkelse i at
følge den fremmede Sangfugls vildsomme Flugt gennem Italien.
Lotto er den glemte og miskendte Nattergal i Kejseren af Kinas
prægtige Have, og Berenson den lærde fra Japan, der skriver
tykke Bøger om alle Kejserens Herligheder, men ender med at
sige: Det allerdejligste er dog Nattergalen.

Lotto er født 1480 i Venedig samtidig med Giorgione, Tizian
og Palma. Hans berømtere jævnaldrende gik i den lige saa
ultramoderne som ældgamle Bellinis Skole og fik den fuldmodne
Renaissances gyldneste Pomeranser kastede i deres Turban. Men
Lotto maatte i sine modtageligste Aar, midt i Venedigs Højsommer,
kummerlig ernære sig af sure og hengemte Skovæbler. Man har
ondt ved at tro, at hans hæslige og arkaiske Ungdomsværker er
malede i Venedig med Belliniskolens Pragtbilleder for Øje, men
det utrolige lader sig ikke bortforklare: Lottos parodiske Alter i
Treviso er en umiskendelig Efterligning af Bellinis Mesterværk

Tilskueren 1908 18

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0275.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free