- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
267

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1908 - Ove Jørgensen: Lorenzo Lotto

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lorenzo Lotto

267

Rummet er helt arkaisk, og Barnet tegner sig f. Eks. reliefagtigt
mod den ganske flademæssigt behandlede Madonna. Hos Tizian
aander og lever Figurerne, og Barnets Bevægelse ind imod
Moderen er skildret med den overlegne Kunsts milde
Forskydning i Rumvirkningen. Tizians Typer hører til Verdenskunstens
skønneste, Lottos er blottede for enhver Charme. Paa Lottos
Madonna svømmer de grimme smaa Øjne og den spidse Næse,
der sidder for langt fra Munden, hjælpeløst om mellem et Par
mægtige Kinder, der i Forbindelse med Dobbelthagens
Fedtmasser afskærer den svageste Mulighed for Træk eller Udtryk.
De andre Figurer er lige saa frastødende, og kun den pikante
Belysning giver S. Clara et mere fængslende Ydre. Ikke desto
mindre maa denne Madonna og hendes hellige regnes for
Skønhederne paa Lottos Ungdomsbilleder. Et Alter i Recanati og en
Madonna i Krakau (afb. hos B.) viser Ansigter af en Hæslighed,
der — betegnende nok — kun overbydes af tyske Malere. Af
disse Billeder slutter Berenson, at Lotto er uddannet af Alvise
Vivarini, der stod i skarp Opposition til Bellini. Dette Problem
tilhører Kunsthistorien, men ogsaa Kunstelskeren vil med
Interesse og Undren iagttage, hvordan Lottos Svaneæg bliver udruget
i Venedigs mest mudrede Andegaard.

Tizian: Madonna. Florens: UfHzierne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0277.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free