- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
268

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1908 - Ove Jørgensen: Lorenzo Lotto

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

268

Lorenzo Lotto

Det er imidlertid selvindlysende, at en femogtyveaarig, rigt
begavet Venezianer ikke maler et stort og udarbejdet Billede
uden at give betydningsfulde Løfter om sine senere Fortrin.
Svaneællingen bærer allerede alle sine Artsmærker. I Bellinis
Skole præges Kultusbilledet af skyggefulde Kirkehallers Tysthed
eller Sommerlandskabers smilende Fred, men hos Lotto møder
man urolig Bevægelse og ivrig Disput. S. Francesco viser
Madonna sine Vunder med en Udtryksfuldhed i det grimme, men
karakteristiske Ansigt, der gaar langt ud over Tizians samtidige
Kunst, og ikke mindre tydeligt fortæller Madonnas løftede Haand
om den medfølende Modernaturs uvilkaarlige Forskrækkelse. De
mageløst veltalende Hænder er Lottos allerpersonligste Eje: De
er opfattede af et nordisk Gemyt, der fremfor alt søger
Bevægelsens illuderende Liv, medens Italieneren er en Slave af sin
Skønhedssans, hvad enten den kræver de knoklede Knoer hos
Alvise eller de guddomskønne Ballethænder hos Lionardo. Ogsaa
S. Clara er bragt i den mest umiddelbare Forbindelse med
Madonna, men, for ikke at forstyrre den livlige Samtale om
Stigmatiseringen, lader Maleren hende bøje sit Hoved i stum
Tilbedelse og med en pludselig Bevægelse krydse sine Hænder
over Brystet. I denne Figur er hele Lottos Temperament
kommet til Orde. Han nøjes ikke som Correggio med den stærke
Bevægelse, men vælger med Forkærlighed det momentane,
nervøse Ryk i Figurens Linier, som han gengiver med moderne
Impressionisme (Hovedværker: Manden med Dyrefoden i Wien
og „Lucretia" i Dorchester House). Betegnende er det ogsaa, at
han af Angst for, at den lidet iøjnefaldende Bevægelse skal
indføre et roligt Element i Billedet, giver den en uvejrsagtig Uro i
Belysningen, der er et mærkeligt Forbud om hans senere
Værkers psykologiske Clairobscur (Rembrandt!). Endelig er
Modsætningen mellem de bedende Hænders andægtige Tusmørke og
de talende Hænders højrøstede Belysning i høj Grad
ejendommelig for Lottos fortællende Stil. Lige saa livlig er Billedets
Dramatik til den anden Side. S. Girolamo, en ganske individuel
Fremtoning med Griseøjne og Brændevinsnæse mellem de
tandløse Kinder, rækker med gemytlig Bedstefadermine et
Memorandum til Barnet, der løber det igennem med en kostelig
forretningsmæssig Flegma. Josef deltager ikke i Underholdningen,
men Lotto opbyder alt for at gøre ham interessant. Hans fir-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0278.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free