Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1908 - Ove Jørgensen: Lorenzo Lotto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
Lorenzo Lotto
individuel Interesse for Naturen som selvstændig kunstnerisk
Opgave, der genfindes paa andre tidligere Billeder (S. Girolamo
i Louvre, Assunta i Asolo). Hvor højt Lotto skulde naa som
dramatisk Fremstiller af Naturen, viser den lidenskabelige Skildring
af en Uvejrsbelysning over Land og Sø paa S. Niccolos Alter
(1529), hvis Martyrium i Venedigs Karmeliterkirke er en
uaf-tvættelig Skamplet paa den katolske Klerus.
Fra den nærmeste Tid efter Ungdomsværkerne (1508—1512)
kendes intet Billede af Lotto, men en tilfældig reddet Notits
viser os i et Lynglimt det mest spændende Moment i hans Liv.
I Aaret 1509 malede Lotto Fresker i Vatikanet samtidig med, at
Rafael smykkede Camera della Segnatura og Michelangelo det
Sixtinske Kapel. Men Lottos personlige Temperament modstod
Michelangelo, som han havde modstaaet Giorgione, og først da
han hos Andrea Odoni saa græsk Marmor i veneziansk
Clair-obscur, blev hans Synsforestillinger plastiske (1527. Hovedværker:
Venus i Palazzo Rospigliosi, Madonnagruppen i Wien, Bebudelsen
i Recanati). Derimod viser hans næste Billeder i Markerne en
Rafaelisk Paavirkning, der aabenbart har været frugtbar, selv
om dens umiddelbare Resultater nærmest er frastødende. Hans
Mennesketype forædles, men foreløbig kun til vammel Sødlighed,
og hans Kolorit bliver mere malerisk, men ogsaa mere
holdningsløs og farvesky. Som alle germanske Naturer lader han sig
dupere af Rafaels rytmisk bevægede Engle, og han prisgiver sin
friske Naturfølelse for Perugineske Drømmetræers blodløse og
letkøbte Effekter. Derimod er den arkitektoniske Holdning og den
lineare Plastik i Rafaels afklarede og temperamentforladte
Klassicisme bleven ganske uden Virkning paa Lotto: De forkrøllede
Linjer paa hans Transfiguration i Recanati er hæsligere end Dürers.
Denne ret udvortes Rafaeliske Indflydelse tabte sig hurtig,
da Lotto kom til Bergamo (c. 1513) og af Palmas besnærende’
Egenskaber atter blev dragen ind i den venezianske Kunsts
Tryllering. Men ogsaa Berøringen med Palma var ganske
forbigaaende, og i Bergamos klare Alpeluft blev han helt sig selv.
Den festlige Ouverture til Lottos frigjorte Kunst er
Madonna-Alteret i S. Bernardino (1521). Ligesom Rembrandts Nattevagt
virker Billedet straks som et uroligt flammende Mosaik. Alle
Indtryk drukner i Farvernes orgiastiske Polyfoni. Hvem spørger
om, hvad der foregaar foran denne straalende, hvidskyede Som-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
