- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
276

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1908 - J. Henningsen: Nutidens Kina. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

276

Nutidens Kina

og gennem et Studium af Vestens statsretlige og økonomiske
Tekstbøger. Med en ung Kantoneser, Kang Jy Wei, i Spidsen
havde de faaet Kejserens Øre og opnaaet en Indflydelse hos
denne, som truede med at vælte det bestaaende rodfæstede
over Ende og sætte noget uprøvet i Stedet, paa en Maade og
med en pludselig Voldsomhed, der begyndte at ryste det
kinesiske System i sine trøskede Fuger.

Nogle Uger forinden var den hidtil almægtige Li Hung Chang,
Enkekejserindens tro Drabant, bleven afsat fra sit Embede som
Præsident for „Tsungli Jamen" (Udenrigsministeriet); en Række
af de højeste Mandariner i Hovedstaden og i Provinserne var
blevet afskediget; en Mængde unyttige Sinekure-Embeder
inddraget; og der var udstedt en Serie af kejserlige Edikter og
Reskripter beordrende en gennemgribende Omordning af Kinas
Skole- og Undervisningsvæsen efter europæisk Mønster; samt
bebudet en Mængde mer eller mindre gennemgribende Reformer
paa mangeartede Omraader i fremskridtsvenlig Aand.

Det hed sig endogsaa, at Kejseren stod i Begreb med at
antage Kristendommen, afklippe Pisken og anlægge europæisk
Klædedragt, og, last but not least, Kang Jy Wei og hans Venner
fik Skyld for at have tilraadet helt at fjerne Enkekejserinden og
hendes Tilhængere fra Regeringen, og at lade hendes højre
Haand, Li Hung Chang internere i hans Fødested Anhvei
Provinsen. Det fortælles, at Kejseren i Hemmelighed havde
overdraget den kommanderende General i Chili Provinsen Jyan
Shih Kai at besørge det fornødne i saa Henseende og særlig at
uskadeliggøre Vicekongen i Tientsin, Jung Lo, Enkekejserindens
Yndling og Nevø. Jyan Shih Kai udbad sig og fik Kejserens
skriftlige Ordre og med denne i Haanden aabenbarede han alt
til Jung Lo, der paa sin Side skyndte sig med at avertere
Enkekejserinden. Beslutsom og frygtløs, som hun er, greb hun
øjeblikkelig Tyren ved Hornene, beordrede Jung Lo til at sætte
sig i Spidsen for sin Garde paa 3000 Mand udvalgte Tropper,
marchere sporenstregs til Peking og bemægtige sig Kejserens
Person og det kejserlige Segl. Den overrumplede Kejser blev
tvungen til at udstede et Dekret, hvorved Enkekejserinden
indsattes til hans Medregent, hvorefter „den store onde Dame" gik
i Gang med at lade alle de Medlemmer af Reformpartiet, som
hun kunde faa fat paa, gribe og gøre et Hoved kortere paa Stedet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0286.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free