Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1908 - J. Henningsen: Nutidens Kina. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
Nutidens Kina
var fremkommen med Forslag i reformvenlig Aand, blev afsat
paa graat Papir, medens de afskedigede Præsidenter og
Vicepræsidenter for de nedlagte Omsvøbsdepartementer blev
genindsat i deres tidligere Embeder, som atter oprettedes, — alt
sammen ved Dekreter undertegnet af Kejseren og Enkekejserinden
i Forening.— Intet kunde dog være mere betegnende for den
Hjælpeløshed og Afhængighed, hvori den ulykkelige Kejser var
nedsunken, end det Dekret, som „skrevet med den purpurne
Pensel" blev publiceret den 26. September, hvorved alle de mere
betydningsfulde Reformer atter manes i Jorden og hvori det
undskyldende hedder i Indledningen:
„De Reformer, som Vi i den senere Tid har paabudt, var
„bestemt til at forbedre Folkets Vilkaar og bundede i Vort
„Ønske om at gøre Vort Rige stærkt og rigt Vi beordrede
„ikke disse Reformer af blot Lyst til Forandring eller fordi
„Vi ønskede at bortkaste gamle velordnede Skikke. Vi føler
„Os overbevist om, at den store Mængde af Vore
Embeds-„mænd og af Folket vil forstaa, at disse Reformer blev Os
„paatvunget af Farer, som truede Riget."
Dekretet gaar derpaa over til at forklare, hvorledes uduelige
og uvidende Embedsmænd har „opfattet Vore Ideer og Planer
paa en fejlagtig Maade" og til at tilbagekalde dem i fuld
Rækkefølge samt slutter saaledes:
„Enhver paabudt Reform, som maatte kollidere med
Rege-„ringens Interesser eller som strider mod gammel Skik,
„skal tilbagekaldes; og Vi befaler herved Vore Ministre
omhyggeligt at overveje de ovenfor citerede Reformforslag og
„indberette derom til Os."
Med Udstedelsen af denne Falliterklæring afgiver Kejser
Kuang Sy sin Hovedrolle i Skuespillet til Enkekejserinden, og
hendes Mænd og træder i Baggrunden som Statist. Han lever og
færdes vedblivende i „den forbudne Stad" i Peking og viser sin
tavse Hamletskikkelse ved højtidelige Lejligheder i Skygge af
Enkekejserindens imposante og dominerende Figur. Han deltager
i de periodiske Ceremonier og Ofringer ved Foraars- og
Efter-aarstid i Himlens og Jordens Templer, og hans Navn eller
rettere hans Segl findes sammen med Enkekejserindens under
alle de kejserlige Edikter, som udgaar fra Paladset. Han er be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>