Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1908 - J. Henningsen: Nutidens Kina. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nutidens Kina
279
standig Kejser af Navn, men har længst ophørt at tage nogen
som helst Del i Regeringen.
Bokserbevægelsen, der kulminerede med Krigen 1900—01
mellem Kina og de europæiske, amerikanske og japanske forenede
Magter, var i Grunden kun en simpel Følge af de ovenfor
skitserede Begivenheder, et voldsomt Tilbageslag af den Reformbølge,
som Kejseren havde rejst og Enkekejserinden knust to Aar i
Forvejen. Saa langt fra at være en anti-dynastisk Bevægelse, hvad
Ophavsmændene gerne vilde give det Udseende af, — da den
mislykkedes, var den aldeles utvivlsomt et desperat Forsøg af
de reaktionære Partier paa med eet Slag at knuse den fremmede
Indflydelse, der truede med at tilintetgøre Mandarinernes og
„Litteraternes" Magt over det menige Folk, og paa at frigøre Kina,
politisk og økonomisk, fra alt fremmed Formynderskab. Forsøget
var dødfødt og kunde ikke være andet i Betragtning af Kinas
Svaghed og Magtesløshed i militær Henseende. Det er højst
rimeligt, at Enkekejserinden og hendes nærmeste Raadgivere,
som vidste dette og nødvendigvis maatte forudse de uundgaaelige
Resultater, kun nødtvungent er gaaede med til det fortvivlede
Foretagender, og at de imod deres Vilje er bleven revet med af
de mere begejstrede og mindre forudseende Bokserledere, men
det er givet, og Begivenhederne beviste det, at den oprindelige
og største Skyld laa hos dem, som startede den anti-fremmede
Bevægelse, der overmandede dem selv og løb løbsk med dem i
det givne Øjeblik.
Ved Peking Freden efter Bokserbevægelsens Underkuelse
forpligtede den kinesiske Regering sig blandt andet til at udrede en
Krigserstatning paa 1200 Millioner Kroner, at sende en kejserlig
Prins til Berlin og Tokio for at bede om Tilgivelse for den
tyske Gesandts og den japanske Legation-Sekretærs Mord, samt
at lade tre kejserlige Edekter redigere efter Aftale med de
fremmede Gesandter og derefter offentliggøre hele Kina over. Det
ene af disse Edikter skulde være et Forbud (fra Magternes
Side) imod Indførsel aF Vaaben i Kina i de paafølgende 2 Aar;
det andet skulde, som en Straf suspendere de offentlige
Eksa-mina for „Hsiu Tsai" og „Ky Jen" Graderne for et Tidsrum
af 5 Aar i de Provinser, hvor Europæere var blevet myrdet, og
det tredie skulde kundgøre den Straf, sem havde ramt
Boksernes Ledere. Hvad disse angik, saa blev ganske vist Hovedet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
