- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
280

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1908 - J. Henningsen: Nutidens Kina. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

280

Nutidens Kina

kappet af en Del underordnede Mandariner og Ledere, som var
særlig slemt kompromitteret, men de store, som f. Eks. Prins
Tuan og Jung Lo, lod man løbe. Ediktet om
Eksamens-Suspensionen forstod Befolkningen ikke Betydningen af eller Meningen
med, og Forbudet mod Indførelse af Vaaben blev fortolket som
en Indrømmelse til den kinesiske Regering fra „Barbarerne",
da det var disse, selv som solgte Kineserne Vaabnene og derfor
led under Forbudet!

Endelig bestemtes det, at Traktaterne mellem Kina og de
fremmede Magter skulde underkastes en Revision i liberal og
fremskridtsvenlig Aand. Begyndelsen blev gjort med England i
Efteraaret 1902, da den saakaldte Mackay Traktat (opkaldt efter
den engelske Underhandler) blev afsluttet i Shanghai. Denne
Traktat indeholder Indrømmelser fra kinesisk Side af større çiler
mindre Vigtighed til Lettelse af Handelen og af Besejlingen af
Kinas Floder. Den vigtigste af disse Indrømmelser er
Ophævelsen af den saakaldte „Likin", det vil sige Tillægstold paa Varer,
som indføres gennem Traktathavnene og viderebefordres til det
indre af Kina. Denne „Likin", der paa Grund af Likin
Stationernes Mængde og ringe indbyrdes Afstand ofte fordyrede Varen
med indtil det dobbelte, havde hidtil været en stor Hindring for
Indførselen af fremmede Varer. Den blev nu kapitaliseret ved
Traktaten, saaledes at en Tillægstoldsats af 7 V« % ad valorem
frigør alle indførte Varer gennem hele Kina. Hvad
Udførselstolden angaar, da fastsættes denne til ialt 77a % ad valorem.
Kun for Silke-Udførselen gøres en Undtagelse, idet denne
belastes med en Told af 5 % som Maksimum.

Til Slut forbeholdt Magterne sig at befæste deres Legationer
i Peking og at besætte disse militært, samt at holde Garnisoner
i forskellige Kystbyer. Denne Ordning opretholdes endnu for
Pekings og Tientsins Vedkommende, hvor der ligger blandet
fremmed Militær. Enkekejserinden og Kejseren udstedte endnu et
Par Edikter, hvori det hedder, at de har ladet sig belære af
Erfaringen og nu er overbevist om, at Kina aldrig vil kunne
blive stærkt og lykkeligt, medmindre Vestens Kultur og
Videnskab overføres paa kinesisk Grund, efter et omhyggeligt Udvalg
af det bedste og for Kina mest skikkede deraf. De har fast
besluttet at rette sig herefter og i fuldt Alvor betræde
Fremskridtets Vej!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0290.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free