- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
284

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1908 - J. Henningsen: Nutidens Kina. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

284

Nutidens Kina

populæreste Statsmand, foruden en berømt Lærd og Skribent
Han er Indbegrebet af en kinesisk Patriot, lige bekendt for sin
Fædrelandskærlighed som for sin Loyalitet imod det mantsjuriske
Kejserhus. Hans hvileløse Energi, hans Mod og Frygtløshed er
Ordsprog i Kina, og, hvad der er ganske enestaaende for en
høj kinesisk Mandarin: han er ganske uselvisk og bryder sig
fejl om Penge. Skønt hans Lejligheder har været saadanne, at
han, om han havde villet, kunde have været mindst lige saa rig,
som hans afdøde Rival Li Hung Chang, saa er han dog
bestandig en fattig Mand, og det er vel kendt over hele Kina, at
han aldrig nogen Sinde har benyttet sig af sin Magt og Stilling til
at berige sig paa Befolkningens Bekostning. Han er Kineser til
Fingerspidserne. For ham kan intet Land i Verden lignes med
Kina og ingen Nation med den kinesiske. Men paa den anden
Side kender han sit Folks Fejl og Svagheder og lægger ikke
Skjul derpaa eller Fingrene imellem, naar han revser dem. I et
berømt Værk „Chuen Hioh Pien" („Kinas eneste Haab") som
han udgav kort efter den japansk-kinesiske Krig, fremsætter han
sit politiske Reformprogram for Kina. Denne Bog, der spredtes
over hele Kina i Millioner af Eksemplarer, og som kendes af
alle, høje og låve, er skreven i den reneste litterære, kinesiske
Stil med talrige Citater fra Confucius og fra andre filosofiske
Forfatteres Værker. Han blotter deri ubarmhjertig Kinas
Svagheder og peger direkte paa de Fejl i Regeringen og i
Administrationen, som maa og skal rettes. Dens Hovedværdi ligger i
den Grundtone af Alvor og Oprigtighed, som gaar igennem den,
og i den eminénte Dygtighed, hvormed den dissekerer og
behandler de mange vigtige og altomfattende politisk administrative,
finansielle og sociale Spørgsmaal, som staar paa Dagsordenen i
Kina, samt i det rent ud forbløffende Kendskab til og
Forstaaelse af den vesteuropæiske Civilisation og Kultur med dens
Fortrin og Mangler og dens særlige Adoptabilitet for Kina. Og hvad
der maaske er det allermærkeligste hos en saa højtstaaende
Kineser: han gør sig aabenbart Umage for at være retfærdig i sine
Domme, om han end langt fra beundrer alt, hvad han har hørt
og lært om Europæerne og deres Kultur, og om han end ved
at sammenligne den med Kinas Kultur er tilbøjelig til at
overvurdere denne sidste.

Chang Tjih Tung vil intet vide om en konstitutionel For-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0294.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free