Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1908 - Johannes V. Jensen: Bruno Liljefors
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
Bruno Liljefors
Kunsts Højdepunkt, som Havørnene og Rævebilledet paa
Stockholms Galleri. Det mægtige Billede af de to Ørne, der slaar ned
paa Edderfuglen ude i aabent Hav, er vel nok Liljefors’ mest
kendte Arbejde. Det er svært nu at fastholde det lynende
Indtryk af Friskhed, man i sin Tid, for Aar tilbage, fik af dette
nyskabende Værk, der siden har bidraget til at omforme selve
vor Natursans, saa at det staar som en Kunstens Begyndelse.
Nu kan vi kun se, hvor det er sandt, nu det har fornyet vore
Øjne. Men den Gang det blev skabt, var alt nyt. Havet var
taget fra Poesien og givet til sin egen Urlov, Ørnene var
befriet fra Fabler og heraldiske Baand, hvori de før havde sukket,
og genindsat i deres Rovfuglefunktion — og Edderfuglen, for
den var der ikke Pardon, nej den blev dræbt. Billedet havde
ingen „Forløsning", ingen køn Nødløgn eller Idé, som forhen
krævedes af et Skilderi, det fremførte uden Kommentar
Naturens eget grusomme og uskyldige Drama, og det det virkede
saa urmægtigt ved var alene Udfoldelsen af Styrke deri,
Skønheden. Som Ørnene i dette Billede styrter sig ned over
Edderfuglen uden andet Vidne end det nøgne Hav, saaledes svang
Bruno Liljefors sig over sit Stof, da han blev Kunstner.
I Nationalgalleriet hænger ogsaa det bedaarende Billede af
Rævefamiljen, der holder Gaasegilde. Det rummer hele den
svenske Sommer, tindrer som en Solmyte af Lys og af Løv, af
Appetit og Spilopper. Der staar ligesom et blændende Støv ud
fra Billedet af Solskin og Dun, af smaa uldne Rævehvalpes Leg
med Fjer i Munden rundt mellem solbeskinnede Fnug fra
Fandens Mælkebøtterne, af Græs og Straa, der knitrer i
Varmedisen, af Luft, der dirrer under Solen. Det hele er een Taage
af Sommer og paradisisk Ungdom. Gaasen synes ikke om det,
for hun gaar ikke som paa Fortidens Illustrationer af Edens
Have fredeligt Side om Side med Ræven, hun bliver naturligvis
ædt; men ellers aander Billedet kun Idyl og Tilfredshed. I
Dyreriget, hvor Synden ikke er kommen ind, kendes der kun
Harmoni. Der er derfor heller ikke Grund til ensidigt og altid
at dvæle ved Dyrenes Tilbøjelighed til at spise hinanden raa.
Enhver Situation er lige god. Liljefors har malet Katten, der
gaar hjem gennem Morgenduggen varsom for sine Frøkenpoter —
og med en Lærke i Munden, men han maler ogsaa sine Dyr
udenfor Maaltiderne, paa Vandring, syslende med et eller andet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
