- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
293

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1908 - Johannes V. Jensen: Bruno Liljefors

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bruno Liljefors

293

Fjerpilleri, paa Lur, i Skjul eller blot i Ro uden at have andet
for end at dvæle, hvor de er. Saaledes har han i Pagt med alle
Naturens Nuancer og Luner spredt om sig med uforgængelige
Portræter og Livsbilleder af Ugler og Maager, Sæler, Tjurer, Snepper,
Edderfugle og Ænder, Harer og Bekkasiner, hele Sverigs yppige Favna.

Og sammen med Kræet har han skildret Sverigs skønne,
nordisk forfinede Natur, Skærgaarden og Havet, Birkeskoven,
de stenede Udmarker, Granernes Alvor, Moser og Søer, og det
under alle de skiftende Aarstider, Høst og Sommer, i Snevejr
og Foraarslud, i Sol og i Byger. Et stort Maleri af ham, der
forestiller et af Bræen afrundet Skær, hvorfra Søfugle mod
Solopgang begiver sig ned i de rosenrøde Bølger, rummer Hav
og Himmel og Øer i en nyfødt Stemning, som var det Jorden
paa Skabelsens første Morgen. Et andet Billede af ham, der er
at se paa Udstillingen i Malmø, gengiver kun det faldende
Vintermørke i en nedsneet Granskov, og denne haabløse Pavse
dér kunde godt udlægges som Jordens sidste isnende Aften. Saa
langt gaar han — med Morgenrødens Vinger og ind i det evige
Ophørs tiende Kulde. Men der er ikke talt med andet end
Tilværelsens eget fattige Sprog.

Det Thiilske Galleri i Stockholm ejer blandt mange andre
Skatte af Liljefors et Billede af ham, der synes mig det
dyrebareste af alle, fordi det helt og holdent unddrager sig
Forklaring. En Maler kan naa højere end den, der skriver, fordi den
endelige, sidste Simpelhed endnu lader ham beholde sin Kunsts
Virkemidler, mens Digteren her maa tie. Hvor Ordet hører op,
er der endnu de stumme Farver. Billedet jeg tænker paa,
omhandler en Bekkasin, der sidder ved en Pyt; for Resten maa
man tage hen og se det.

Med al taknemlig Beundring for Maleren Liljefors agter jeg
ikke at sætte ham op paa et Bjærg som et Unikum, en Mand
uden Mage. Tværtimod ser jeg hans Betydning i den sjælelige
Almenhed, der knytter ham ved Slægtskab til det brede, nordiske
Folk og dets Syn paa nordisk Natur. Som før sagt er han kommen
af Bønder, og naar en Bonde bliver Maler, udtrykker han sig
netop som Bruno Liljefors, hvis Fædre tog redeligt mod
Tilværelsen og gav den uforfalsket tilbage igen. I denne Betragtning
ligger alt det Svar, jeg ønsker at give Knut Hamsun paa hans
Brev til mig forleden i „Tilskueren".

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0303.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free