- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
294

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1908 - Johannes V. Jensen: Bruno Liljefors

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

294

Bruno Liljefors

Luksussjæle staar ene, men de hele og enkle af Hjærte har
lykkeligvis mange af deres Lige. Det var heller ikke svært at
paavise Udviklingsgangen i Bruno Liljefors’ Produktion og det
Slægtskab, han staar i til andre Malere. Bekendt er saaledes
Paavirkningen, han skal skylde japansk Kunst. Den er
utvivlsomt tilstede; men den forekommer mig iøvrigt mindre direkte,
snarere har han af Japanerne modtaget Impulser i almindelig
hedensk Retning. Evropæiske Fordomme tilegner man sig ikke
af Japanerne. Under alle Omstændigheder er hvad han har lært,
naturligt tilegnet og fordøjet.

Af Malere, der saa at sige deler Øje med Liljefors, henviser
jeg som mest nærliggende til den danske Maler Johannes
Larsen, der har frembragt Arbejder i Stil med Liljefors, uden at
man behøver at henføre ham til hans „Skole". Johannes Larsen
er lige saa dansk, som Liljefors er svensk. Han deler sin Fælles
Metode deri, at han maler hvad der ligger ham under Øjnene,
dansk Natur og de Dyr, vi har. Er der nogen Natur, der som
den danske bliver dejlig, beskeden som den er, af at man netop
vælger den? Som en Pige, der ikke havde troet det, der
synker i sine Knæ, over at nogen vil have hende, bliver der dejligt
i Danmark under den milde Kunstners Haand. Johannes Larsen
har bejlet til en lille Egn ved Kerteminde og faaet Ja. Hans
store Billede af Foraar i et Kær, med Fugle, der var udstillet
for et Aar eller to siden, er et Monument for Rigdommen i at
tage det der ligger for paa sine Hænder og bære det til sine
Dages Ende. Det er et Billede, der altid vil vare, ægte, i sit
Inderste dansk.

N. P. Mols har malet Billeder af dansk Landskab og
Kreaturer, dansk Vejr, Regn, og Kalve med Enden til den, danske
Strande og Tofter, grundigt og uopslideligt; kun Tiden mangler
for at gøre ham klassisk. Dette gælder i endnu stærkere Grad
en genial Maler som Th. Philipsen, der er klassisk. Han var vel
den første herhjemme, der opdagede, at selv det Flade har sin
egen Skønhed. Mest genkalder Liljefors dog Lundbye, hvis blotte
Navn vælder af Uskyld og Sødme. Nogle faa Tegninger, jeg har
set af Liljefors, minder ogsaa paa en mærkelig Maade i selve
Haandelaget om vor danske Mester. Men begynder man først at
snakke om danske Malere, bliver man bange for ikke at nævne
dem allesammen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0304.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free