- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
298

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1908 - Gustav Philipsen: Krisen. En Lægmandsbetragtning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

298

Krisen

Situation er dette, at vi i for høj Grad har givet Laanemidlerne en uproduktiv
Anvendelse. Stadens uheldige Beliggenhed i en Afkrog ved et Farvand, der
knapt længere er en Verdensvej, sætter visse Grænser for vor økonomiske
Aktivitet; tilmed har den svenske Protektionisme just i denne Periode berøvet
Staden Halvdelen af dens naturlige snævrere Opland. Det er da forklarligt, om
end ikke undskyldeligt, at vi har brugt de laante Penge i uøkonomiske
For-maals Tjeneste. I hvilken Grad til rent personligt Forbrug, unddrager sig
formentlig en nøjere statistisk Redegørelse. Anderledes med Hensyn til det Punkt,
hvorom alle Tanker kredser, det uproduktive Byggeri; her er en talmæssig
Bedømmelse til en vis Grad mulig.

Til en vis Grad. Thi det københavnske Byggeri er af to Slags, dels
Opførelsen af Nybygninger paa hidtil ubebyggede Grunde, dels Nedbrydning af
gamle Huse og Opførelse af nye paa deres Plads. Den sidste Form for
Bygge-viksomheden tilvejebringer ikke med Nødvendighed mere Bebyggelse end der
var forud, gaar derfor ikke ind i Statistiken over nye Lejligheders Fremkomst
eller over Lejeledigheden. Vi véd, at den i dette Formaal anvendte Kapital
ikke altid er anvendt produktivt, i hvilket Omfang kan vi have en Anelse om,
ikke mere.

Bedre er vi stillet med Hensyn til den første Form for Byggeriet. Vi véd
for Eksempel, at der ved April Flyttedag 1907 var 11041 ledige
Beboelseslejligheder i København—Frederiksberg og 1811 ledige Butiker og Kontorlokaler.
Det vil sige, den til disse Lejligheders Tilvejebringelse anvendte Kapital er i
dette Øjeblik uden Frugt.

Hvad betyder nu dette i Penge?

Til Bedømmelse heraf foreligger der i Kommunens Tabelværk over
Folketællingen 1901 en nøjagtig Redegørelse over Huslejens Størrelse for de
forskellige Arter af Lejligheder, i Stadens Regnskab 1906—07 en detailleret
Opgørelse over Lejeledigheden i de forskellige Arter af Lejligheder ved April
Flyttedag 1907, endelig et ret paalideligt sagkyndigt Skøn over Huslejens
Stigning fra 1901 til 1906, hvorefter denne skulde udgøre omtrent 5 pCt.

Paa Grundlag heraf kan man komme til det formentlig nogenlunde rigtige
Resultat, at den aarlige Lejesum for samtlige ledige Lejligheder i København og
paa Frederiksberg pr. April Flyttedag 1907 andrager lidt over 6 Mill. Kroner.
Regner man med en gennemsnitlig Rente af 6 pCt., hvilket ikke er for lavt, vil
det sige, at der i Øjeblikket er anbragt omtrent 100 Millioner Kroner uden
Udbytte i ledige københavnsk-frederiksbergske Ejendomme. Allerede dette er
en ængstende stor Sum sammenholdt med en skattelagt Formue i de to
Kommuner 1907—08 af omtrent 1378 Mill. Kr. Men hertil kommer som ovenfor
berørt et vist ubestemt Beløb for i Øjeblikket uproduktive Ombygninger i den
ældre By. Herpaa er jo den mislykkede Telegrafbygning et iøjnefaldende
Eksempel, men ingenlunde det eneste; Mand og Mand imellem nævnes saa det
ene saa det andet, deriblandt eksempelvis et aldeles tomt Hus paa
Hovedstrøget til en kalkuleret Aarsleje af 150,000 Kr.

Dette er nu imidlertid næppe alt. Københavns Kommune har i de sidste
Par Aar set sig nødsaget til at overtage forskellige helt eller næsten helt
udlejede Ejendomme som ufyldestgjort Panthaver for den fra Restkøbesummen
hidrørende Grundprioritet. Kommunen er i intet eller næsten intet af disse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0308.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free