- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
301

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1908 - Christian Rimestad: Digte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DIGTE

IN MEMORIAM

Du er endnu iblandt os her tilstede.
Det er blot det: Du er ej synlig mer...
Og kun med lukte Øjne vi dig ser...
Men stadig er din Sjæl blandt os tilstede.
Altid forbliver du vor høje Glæde!

Grusomt det er at se de Øjne briste,
der mest af alt var Livet for os her,
som skabte vore Dages dybe Værd.
Grusomt det er det dyreste at miste,
og følge langsomt bag en ensom Kiste.

En lav Oktoberdag med Sorg og Væde
forsvandt du i den sidste Ensomhed,
den store Nat, hvorom vi intet véd ...
En dunkel Høstdag, god for dem der græde,
skjultes i Jorden du der var vor Glæde.

Men denne kære Stemme som forstummed,
jeg hører den endnu — lidt fjern og tyst...
Og dine Øjne gør mit Mørke lyst.
Den dybe Godhed som dit Hjerte rumrned,
den døde ej med Munden der forstummed.

Jeg aner den omkring mig, jeg fornemmer
et sagte Tryk af en usynlig Haand,
en stille Glans af det, vi kalder Aand.
Fordi dit Væsen sælsomt jeg fornemmer,
derfor jeg véd, at jeg dig aldrig glemmer...

Tilskueres 1906

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free