- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
303

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1908 - Christian Rimestad: Digte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Digte

SOMMER

Den gamle Park er segnet hen
i Middagens dybe Stilhed.
Den lange Time har taget Alt
ind i sin smilende Mildhed.
De sidste Lyde har løst sig op
i den store sovende Stilhed ...

Det er som at sænkes i Slummer ned
at vandre ad disse Stier.
Kun af og til man hører en vag
og solet Summen af Bier ...
Forunderligt er det at vandre her
ad disse Tavshedens Stier.

De fører ned til den tyste Sø,

i Ensomheden begravet.

Den spejler mat i sit mørke Vand

Lys fra Solhimmelhavet.

Den ruger tungt, som var den helt,

for evigt, i Stilhed begravet...

Stivnet fanger den i sit Spejl
den bundløse Midsommerhimmel.
At stirre derned er en langsom Rus,
man bliver besynderligt svimmel.
Man skimter i Dybet, fjernt som en Drøm,
en lykkelig Solsommerhimmel.

Der ligger en fin og gylden Em,
ensomt i Luften den svømmer,
som var et æterisk Tæppe lagt
over Trær og Fugle der drømmer.
Her er det Sted, man glemme kan
Tiden ... Tiden der strømmer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0315.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free