- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
310

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1908 - Joakim Skovgaard: Erindringer om P. C. Skovgaard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

310

Erindringer om P. C. Skovgaard

kunde blive gode ved god
omgang. Fader mente ja
og Mine nej. Mine
nævnede da den værste
kælling i hele byen, men Fader
paastod, at selv hun kunde
blive skikkelig. Mine
gjorde forsøget, tog sig paa at
være venlig mod
rappenskralden, og jo! hun
maatte give Fader ret! Faster
Mine bidrog sit til
underholdet ved blandt andet
at sy guld- og sølvnakker
til konernes huer; i
Farmoders hus fandt altsaa
et møde mellem gammel
bondehaandværk
(skønværk) og den
frembrydende nationale kunst sted. Faster samlede ogsaa folkeviser til
Svend Grundtvig, hvem Fader var ven med.

Da Fader, der sammen med de to yngre søstre, Magdalene
og Vilhelmine, blev opdraget af Moderen, engang som lille var
til høstgilde, gav han sig til at tegne paa bordet med
spille-kridtet; maaske har han som de andre brugt æbleskiverne til
vidskelæder. Han tegnede de dansende, og de omstaaende
morede sig over at kunne kende halte Per røgter, som han svang
sig. Fader har fortalt om sin gamle gode skolelærer Jensen, et
ypperligt Menneske, som Fader var overordentlig taknemmelig
for mangt og meget. Det var sikkert fra først af ham og en
skovrider fra Tibirke, som interesserede sig for Faders evner og
søgte at hjælpe ham frem, men Pastor Visbye har vist ogsaa
gjort meget, muligvis paa grund af henvendelse fra skolelæreren
eller skovrideren.

Allerede da Fader kom paa Kunstakademiets kontor for at
indmelde sig, traf han der Lundbye, kom i Snak med ham og
fik at vide, at han var fra samme egn; snart blev Lundbye hans
bedste ven i livet. Da en anden paa skolen havde taget plads
imellem dem, var det ikke frit for, at de drillede denne; senere

P. C. Skovgaard: Magdalene Skovgaard. Pen (Privateje).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0322.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free