- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
319

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1908 - Joakim Skovgaard: Erindringer om P. C. Skovgaard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

319 Erindringer om P. C. Skovgaard



Correggio i Parma, han talte om alle de gode. Og saa den
fortræffelige kokketøs i krypten under Modenas domkirke; hun
hører til en gruppe, et skulpturarbejde i brændt ler, naturalistisk
modeleret og end yderligere malet „Som den kokketøs blæser
paa vællingen i skeen, inden hun giver den lille kristus at
spise." Ogsaa om de pompeianske malere talte Fader ofte. I
grunden vidste han vel ikke ret, om han skulde give disse eller
de kære renaissancebilleder fortrinet. Stof og pensel var jo
dejlige i de pompeianske. Mon han dog ikke vilde have taget
renaissancemestrene, fra og med Leonardo? Af de tidligere
huskes udtalelser om Mantegna. Af Kristusfremstillinger satte han
Leonardos kristushoved paa nadverens’ indstiftelse (eller tegningen
dertil) højest; Rafaels Transfiguration var dejlig. Rubens var
ogsaa noget for ham, saasom Abbeden paa vort galleri, men jeg
tror især Rubens’ landskaber. Han syntes næsten, at naar
saadant var malet, tjente det ikke til meget, at han selv malede
landskaber, men tilføjede, at Høyen havde trøstet de senere
landskabsmalere med, hvad der for dem var at gøre. Man kunde
ogsaa male godt paa en anden maade end Rubens, selvom hans
landskaber var højden. Da en dansk maler kom hjem fra
udlandet, var de, som endnu ikke havde været ude, deriblandt Fader,
ivrige efter at høre, hvad han havde at fortælle, og Fader
spurgte navnlig efter Rubens landskaber, men blev meget skuffet,
da maleren kun sagde, at „de var malede saa tyndt." Engang jeg
yttrede min beundring over, hvor Fader dog kunde male (maaske
han talte om gammel kunst), sagde han „ja jeg har maaske
knækket nogle hasselnødder, men de gamle knækkede valnødder
og kokosnødder."

Fader tegnede en masse broderimønstre, og med alt, hvad
der kan siges om stilen i dem, at de var vel naturalistiske, saa
er de dog skønne, og der er godt sammenhæng i dem. Han følte
selv, at han brugte blomster og fugle vel direkte, og priste
Hilker og Constantin Hansen, at de forstod bedre at omforme
naturen til dekorativt brug. Men alligevel! der er mange
herligheder mellem Faders mønstre, mange, mange, og som tegninger
og aquareller er de i hvert fald ganske dejlige, ofte tegnede med
hans storladne brede pen eller malede med tydelige, lette farver.
Han kunde nok klage sig, naar damerne lagde for meget beslag
paa hans velvilje og hjælp, men Moder har det sikkert alletider

22*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:58:25 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0331.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free