- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
323

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1908 - Niels Skovgaard: Efterskrift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

323 Erindringer om P. C. Skovgaard



Engang for en hel del aar siden laa jeg en sommer paa
landet sammen med to ganske unge malere, som havde en
standende strid. Den ene holdt paa, at man i sin kunst skulde give
sig stemningen i vold, medens den anden mente, at man kom
videre ved at arbejde „forretningsmæssigt". Bortset fra
individuelle ejendommeligheder ligger nok det mest formaalstjenlige
derimellem, men i vor tid er der vel mest tilbøjelighed til at arbejde
efter den førstes metode eller mangel paa metode. Derfor vil
man vist have vanskelighed ved at fatte det berettigede ved i sin
stue at sætte en palet op, som man skal bruge i det frie. Jeg
selv forstaar det ikke ret, men har man øvelse deri, kan det vel
spare tid, saa at man netop hurtigere kan gribe belysningen,
inden den forandrer sig; netop denne forretningsmæssige
fremgangsmaade kan saaledes fremme det lyriske i billedet. Og her
er jeg ved det punkt, hvor jeg gerne vilde gøre en tilføjelse til
det, Joakim har skrevet.

At Fader var stærkt optagen af Wahlberg i 1872, husker jeg
ogsaa, og jeg er sikker paa, at det var fordi lyriken hos ham
var ved at bryde mere igennem.

I Røders lille Bog om Fader omtaler han ham som slet ikke
lyrisk, men ender dog med en begejstret omtale af lyrikken i det
store dyrehavsbillede paa galleriet. At Fader uden ellers at være
lyrisk anlagt, dog skulde male et fuldtonende lyrisk billede, er
umuligt Nej han sad inde med ikke lidt lyrik, selvom det ikke
er almindelig forstaaet. Dette vilde sikkert en samlet udstilling
af hans arbejder vise. Jeg skal pege paa enkelte. Det første, han
udstillede, var en maaneskinsstemning, og et andet tidligt
maane-skinsbillede foruden flere ting viser ogsaa, at han i sin tidlige
tid arbejdede med stemningsbilleder. Det tabte sig i en lang
aarrække, formodentlig fordi han var saa optagen af andre sider af
kunsten, at han ikke overkom mere. Men der er dog ialtfald en
absolut undtagelse i tusmørkebilledet med uglerne paa
galleriet. Men her er lyrikken ikke rigtig kommen frem, fordi han
var uvant med saadanne emner og tog for tungt paa opgaven;
meningen er dog tydelig nok.

Om ikke før, saa i arbejderne fra italiensrejsen 69 mærkes
imidlertid et omslag i retning af at male blødt og svømmende,
det var det lyriske, som var ved at bryde frem, og derfor var
han saa modtagelig for Wahlbergs kunst, hvilken sikkert ogsaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1908/0335.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free